Anmeldelse: Percy Jackson og Olymperne, bind 1-5 af Rick Riordan

2016-01-13 21.34.42

I Lyntyven møder vi den unge og usikre dreng Percy Jackson, som er en ordblind pre-teen med ADHD, hvis mor er kæreste med den mest utiltalende og ildelugtende mand i New York. Generelt har Percy ikke særlig meget der arbejder til hans fordel. Det er da derfor også ret nemt for ham at acceptere at han er en halvgud, og søn af selveste Poseidon – for det er ”just his kinda luck” da alle helst så ham død og borte. Heldigvis for ham bliver han bragt til en summercamp (vældig anti-Hogwarts, da de kun tilbringer deres somre i campen.) Her møder Percy en masse nye venner, og fjender, og drager på missioner givet til dem af deres helt eget orakel.

Jeg har læst de 5 første bøger i serien; Percy Jackson og Olymperne (Jeg er ikke klar over om det er en intentionel stavefejl i den danske oversættelse, for mig bekendt burde det have heddet Olympierne, eftersom det handler om beboerne på Olympen, som der kun er én af…ahem sidespor) og jeg må sige at det var et blandet eventyr fra min side af. Rick Riordans idé er skam god! Men han havde det med at tvinge lige lovligt mange årtusinder gamle stridigheder, forskellige guder (nogle endda for det samme, græsk mytologi var aldrig særlig lineær) og berømte græske legender ind blandt de pludselig meget få sider på de 5 bøger. Det er vel sagtens også derfor han skrev 5 mere der alle var tre gang så store som én fra den første serie.

I første omgang begik jeg den klassiske fejl for alle der har stiftet bekendtskab med et univers via et andet medie først (i dette tilfælde havde jeg set de første 2 film) og sammenlignede dem med hinanden. Jeg var forvirret og en anelse skuffet, for bøgerne henvendte sig i mine øjne til et langt yngre publikum end jeg havde regnet med ud fra filmene. Og ikke nok med det, så følte jeg også at manuskriptforfatterne til den første film havde gjort et bedre stykke arbejde med plottet end bogen den var baseret på. Hmm ikke ligefrem den bedste start, vel?

Bog 2 var næsten værre! Jeg kunne næsten ikke se hvad film og bog havde med hinanden at gøre ud over navn og et par af de bredere penselstrøg fra plottet gik igen. Var det her virkelig bogen bag så flot en film? Mja som jeg sagde, begik jeg den klassiske fejl. Og desværre gik der lang tid (omkring et år) før jeg fik mig selv til at læse de sidste 3 bind i serien, men nu er jeg glad for at jeg gjorde det!

Bog 3 startede jeg med følelsen af at jeg sikkert ville blive skuffet, men også den der nu-havde-jeg-haft-dem-så-længe-så-lad-det-nu-bare-blive-overstået-og-de-kan-komme-af-min-uendelige-læseliste, hvis I kender den følelse? Så der sad jeg og pludselig tog jeg mig selv i at more mig! Riordan er så ærke-amerikansk som de kommer og humoren er absolut henvendt til et ungt publikum, men hvis du trænger til noget at grine af, kan jeg godt anbefale at se bort fra voksenromaner med alt deres bitre sarkasme og bare nyde at tingene er ligetil i dem her. Også selvom de sommetider er så ligetil at hvis du var amerikaner skulle du stadig have dem forklaret et par gange mere…hvilket de så også bliver. Ak, verden er vel ikke perfekt.

Bog 4 var en anelse forvirrende til tider, hvilket vel på sin vis giver mening når den foregår i en gigantisk labyrint, men dens gennemgående budskab kunne jeg godt lide og bog 5 var jeg oprigtigt glad for at læse hele vejen igennem. Den bød både på overraskelser (hvilket der ellers ikke havde været specielt mange af hidtil) og sågar også et par overvældede tårer indimellem – jeg er en vaskeægte sap!

Da det lakkede mod slutningen sad jeg med en blandet følelse med hensyn til den efterfølgende serie – skal/skal ikke læse? Egentlig havde jeg set mig selv tilfreds med disse og sagt farvel til Percy Jackson universet (nok måske lidt for at spare penge), men så gjorde Riordan noget som han nærmest har gjort i hver eneste bog – han endte den med en super irriterende cliffhanger! Jeg havde håbet at den sidste bog ville være anerledes, men han er en led, ond mand åbenbart. Så jeg er tilbage til uvidenhed. Måske læser jeg dem højt for mine børn engang, så har vi alle noget at se frem til!

Jeg har besluttet at give serien 4 stjerner samlet set. Den startede ikke lige så godt som jeg havde forventet, men den sidste bog var en glædelig overraskelse. Der er stadig mange ting i bøgerne som ikke helt giver mening, men da jeg læste med et barns øjne blev de detaljer lige pludselig ikke super vigtige, ergo 4 og ikke 3 stjerner. Så jeg vil anbefale at holde et åbent sind på dette eventyr, kære rejsende!

Adieu derude!

Advertisements