Anmeldelse af Career of Evil af Robert Galbraith

Vi ved vel efterhånden alle sammen at Robert Galbraith er et pseudonym for J.K. Rowling. Og hvis I ikke allerede vidste det, så ved I det i hvert fald nu. Rowling blev afsløret som den rigtige forfatter allerede inden første udgivelse i serien, ved et uheld igennem forlaget. Oh well! Og jeg må med skam indrømme at hendes navn på forsiden (også selvom det var med småt i bunden) var medløber til at jeg købte den første bog. Desværre var det ikke en vildt sindsoprivende oplevelse, og jeg blev ret skuffet. Jeg følte den var temmelig overfladisk i forhold til karaktererne og selvom mysteriet var godt, kunne jeg ikke lade være med at blive lidt forvirret over slutningen – og ikke på den gode måde. Så det blev kun til 3 stjerner til Gøgens Kalden. Men Silkeormen og nu Ondskabens Høst har jeg eeeeeeelsket. Med hver bog får vi mere og mere at vide om hovedpersonerne, som er spændende og interagerer vidunderligt.

2016-03-13 14.37.43

Silkeormen handlede om forlagsverdenen og hvor ”brutal” den kan være (nu er det jo en krimi, så her gælder det både bogstaveligtalt såvel som overført betydning) og afspejlede i den grad nogle af Rowlings egne opleveler, og hun har selv kommenteret at det er en af de mest personlige bøger hun nogensinde har skrevet. Bøgerne handler alle om privatdetektiven Cormoran Strike og hans assistent Robin Ellacot. Bog 3, Ondskabens Høst, starter med at et kvinde ben bliver leveret til deres kontor (på Danmarksgade – undskyld men det er simpelthen én af mine ynglings detaljer!) og er adresseret til Robin. Ud over den forfærdelige vished om at en kvinde er omkommet for at skræmme Strike, er han også særdeles bekymret over det faktum at pakken blev sendt til Robin. Strike har dog en idé om hvem der står bag, og faktisk har han 4 mulige mistænkte. Der er et par kapitler som fortælles fra skurkens synspunkt og de er perfekte med hensyn til at afsløre et par detaljer om ham uden at du på noget tidspunkt kan regne ud hvem han er. Jeg sad hele vejen igennem bogen og var i vildrede om hvem jeg troede det måtte være, ja sågar om det overhovedet ville vise sig at være nogen af dem! Det var først på de sidste 50 sider at jeg kunne regne ud hvem det var, og jeg lavede et decideret udråb da det blev afsløret. I did not see it coming! Pisse fedt og jeg ser mega meget frem til næste bog.

I efterordet til Career of Evil eller Ondskabens Høst, som den hedder på dansk, skrev hun at dette nok er den bog hun har nydt mest at skrive i hele sin karriere. Hun har brugt en masse citater fra Blue Oyster Cult i bogen, blandt andet som overskifter til kapitlerne, og deres musik var fantastisk stemningsfuldt at bruge som baggrundsstøj.

I et interview blev Rowling spurgt hvorfor hun havde valgt at skrive under et pseudonym, og hun svarede således; ”To begin with I was yearning to go back to the beginning of a writing career in this new genre, to work without hype or expectation and to receive totally unvarnished feedback. It was a fantastic experience and I only wish it could have gone on a little longer than it did. I was grateful at the time for all the feedback from publishers and readers, and for some great reviews. Being Robert Galbraith was all about the work, which is my favourite part of being a writer. Now my cover has been blown, I plan to continue to write as Robert to keep the distinction from other writing and because I rather enjoy having another persona.” Jeg er muligvis forudindtaget, for jeg elsker den her kvinde, men hold kæft hvor er det fedt. Som jeg skrev i starten læste jeg netop bøgerne fordi det var hende som havde skrevet dem, hvilket hun egentlig helst havde set sig fri for, men jeg er ikke i tvivl om at jeg ville have nydt de her bøger uanset hvad, og jeg ser frem til flere bøger i fremtiden.

5 stjerner til Career of Evil som tak for en fed oplevelse! Jeg kan varmt anbefale alle der nyder krimier og mysterier at give sig i kast med denne serie! Så kan vi sammen sidde og vente spændt på den næste (hun har indtil videre udgivet én om året, så ventetiden er ikke så ulidelig som nogle andre forfattere).

Advertisements