Forfatter i Fokus #1

I dag vil jeg gerne tale om en forfatter som står mit hjerte meget nær; Knud Holten.

Det er næsten 20 år siden han har udgivet noget sidst, men han har haft en yderst produktiv karriere med 39 udgivelser på 30 år. Jeg skal gerne indrømme at jeg personligt kun kender ham for én serie. Men det agter jeg at lave om på nu, for denne serie er én af grundene til at jeg vil være forfatter.

Jeg kan stadig huske da jeg som teenager gik igennem biblioteket i min barndomsby Ringe (5750), og lod mine fingrer kærtegne ryggene på alle de eventyr jeg så frem til at tage del i (so cheasy, no judging). Jeg kan huske da jeg satte mig for at hvile mine stakkels fødder, men selvfølgelig vendte imod den nærmeste bogreol så jeg stadig kunne beundrer og der stod de så; Alex Morgenstjerne bøgerne! 6 fantasy bøger udgivet fra 1982-1999 og med detaljerede forsider som lovede dig masser af eventyr. Jeg tror min bror og jeg har læst disse bøger på skift fra vi fandt dem til jeg startede på gymnasiet og de gik lidt i glemmebogen. Men så godt og vel for 2 måneder siden gav min far mig hans login til Mofibo (jeg vinkede farvel til mit liv med det samme og har indtil videre slugt 25 bøger). Og det var her jeg endnu engang stiftede bekendtskab med Alex og hans fantastiske eventyr! Samtlige bøger lå derinde som lydbøger, og blev sågar læst højt af hans søn Kasper Holten.

Men grunden til at jeg har valgt at dette blogindlæg skal handle om Knud og ikke om Alex, eller hvert fald ikke udelukkende Alex, er fordi jeg opdagede noget forfærdeligt da jeg hørte den sidste bog færdig forleden. Serien om Alex Morgenstjerne indeholder 6 bøger og den sidste bog ender på en måde der taler tydeligt for at den ikke var tiltænkt som den afsluttende bog i serien, hvilket jeg i min barndom slet ikke har skænket en tanke fordi jeg blot startede forfra igen og igen. Faktisk har Knud Holten ikke udgivet noget siden Alex Morgenstjerne og Flammeøglens Tåre i 1999. Jeg troede at eftersom jeg ikke kunne huske slutningen, kunne jeg se frem til at genopdage den som for første gang – enhver læsers drøm, ikke sandt?

Jeg skriver eksamen fortiden og det er virkelig ikke min stærke side, så denne ikke-afslutning overvældede mig til randen af tårer, og jeg følte mig lidt som Hazel Grace fra The Fault in Our Stars som heller ikke får en ordentlig afslutning på den bog hun bliver ved at genlæse, og gentagende gange forsøger at tage kontakt til forfatteren bag. Jeg gjorde derfor det eneste en følelses og irrationel pige på 23 kunne gøre i et forsøg på svar.

Jeg google Knud Holten!

Min naive idé var at opspore en e-mail adresse eller noget lignende, og allernådigst bede om nogle svar på mine grædende cyberspace-knæ (jeg fandt en adresse men krak siger der bor nogen andre *stalkeralert*). Det var der jeg opdagede at Knud Holten i år har 50 års jubilæum på sin debutroman. Bum bum, siger jeg bare! I 1965 blev han uddannet som journalist og allerede i 66 blev han redaktionschef og udgav sin første roman. Jeg opdagede det kun fordi min mor er født i 66 og vi skal sjovt nok fejre hendes 50 års fødselsdag her til sommer. Holten giftede sig desuden også det år med en malerinde ved navn Rigge Gorm og deres søn, Kasper, er skulptør, så der er virkelig tale om kreativitet i blodet hos den familie.

6835040

(Fun fact: hvis du googler titlen på bog 6 så kommer der en masse billeder op fra min blog, inklusiv et billede af mig! Det er lidt sjovt eftersom jeg aldrig har nævnt Knud Holten på min blog før dette indlæg, men jeg er bestemt en fan :D)

Jeg fandt også et højst besynderligt interview på forfatterweb.dk af Inger-Lise Langvad og Grethe Nymark fra 1988 hvor Knud Holten blandt andet har sagt nogle af følgende ting:

Fødested: Dragernes Dal, Hvirvelvinds-Øen
Øjenfarve: Skærebrænder-blå
Af idræt interesserer jeg mig for: Fribrydning for el-guitarer
Jeg kan ikke fordrage: Vold, indelukker, kuglepenne og personer, der ikke holder ord
Jeg kan bedst lide: For meget af det gode
Mine højeste ønsker er: At være en uregerlig forfatter i en fredelig verden
Jeg kunne tænke mig at blive: En lykkelig olding – til sin tid!
>> Fra fødslen har jeg haft en uudtømmelig, grænseløs fantasi. Fra jeg har kunnet tale, har jeg været fyldt med løgn. Fra jeg lærte at beherske alfabetet, opgav jeg mine drømme om at gøre karriere som skopudser eller brandmand, men besluttede at vende alle mine utålelige løgnehistorier til digterisk sandhed. Sådan undgik jeg forbryderbanen og blev en rig og berømt forfatter! <<

Hvordan kan man andet end at holde af den her mand?????

Afslutningsvis vil jeg sige at jeg har elsket bøgerne om Alex Morgenstjerne i årevis – de er fantasifulde og forunderlige og spækket fra ende til anden med særprægede væsner og legendariske oplevelser. Det er dog børnebøger så forvent ikke at sidde med en bog der er uforudsigelig. Men det er det som er charmen i disse bøger. De bringer dig fra A til B på en overraskende måde selvom du sagtens kan se hvordan den ender når du åbner den. Jeg har den grund givet samtlige bøger 5 ud af 5 stjerner, men jeg skal gerne indrømme at jeg er nok en lille smule påvirket af nostalgi her…

Kort om Alex Morgenstjerne serien:

Alex er forældreløs og vokset op på børnehjemmet tusindfryd, men det er bestemt ikke nogen lykkelig tilværelse og han er derfor mere end lykkelig for at komme derfra da han en dag får at vide han har en tante som ønsker at adoptere ham. Clotilde Morgenstjerne er en gammel enke som har levet et liv i sus og dus, og vi hører kun brøkdele af hvad hun igennem sit liv har oplevet hist og her. Hendes nyligt afdøde mand Sidenius Morgenstjerne var en opfinder og det er ofte ting fra hans kontor eller nogle af hans mange venner som har brug for hjælp, som fører dem på deres eventyr i hver af bøgerne. Hans bedste opfindelse var den bomstærke, dybt forfængelige og bage-glade robot Hjalte som tager del i næsten alle Alexs eventyr (Hjalte er en af mine yngling karakterer! Ham og Filitot fra bog 6). Familien Morgenstjernes motto er at de altid er bevæbnede med deres uudtømmelige fantasi, deres frækhed og enestående talent for improvisation og de gør flittigt brug af alle delene igennem alle 6 bøger og det er absolut fremragende! Jeg kan anbefale alle med en barnlig sjæl at opsnuse disse danske litterære perler, eller læse dem højt for jeres børn, hvis I har sådan nogen. I vil ikke fortryde det.

Jeg håber I vil nyde eventyrene med Alex Morgenstjerne!

PS. Hvis Knud Holten nogensinde skulle falde over min blog vil jeg derfor gerne lige sige at jeg håber hans ønske er blevet opfyldt eller hvert fald nærmer sig og at han er en lykkelig olding (han er trods alt kun 70 og har stadig en masse gode år til at give verden Alex Morgenstjerne bog 7, hvis han føler for det selvfølgelig (please, please, please)).

Kollokvium #1

Puha det er pludselig ved at være længe siden jeg har lagt noget op på bloggen. Tiden går så stærkt i april og maj på grund af eksaminer og før man ved af det, ligger man i sengen på et mørkt værelse og det er slutningen af juni og ved ikke helt hvad der skete. Hmm.

Men så galt er det dog ikke helt endnu! Faktisk er jeg i gang med en uge-eksamen i litteraturteori og så tænkte jeg det var på tide at prokrastinere lidt. Så derfor vil jeg fortælle lidt om den første eksamen jeg var til i tirsdags, nemlig Litteratur- og kulturhistorie – 1900 og 2000-tallet og som i daglig tale kaldes kollokvium.

Kollokvium går ud på at du udvælger 10 værker (hvoraf 8 skal være læste for at bestå eksamen) inden for en vis periode som du vil læse og derefter går til en mundtlig eksamen og forsvarer at du har læst dem. Som tilvalg til litteraturvidenskab var dette min første kollokvium eksamen og mine medstuderende er på 4. semester så det var deres fjerde gang. Bøgerne vi havde skulle vælge imellem var fra perioden 1900-2016 og så ellers håbe det kunne blive godkendt. Du får en vejledende liste, men jeg ved at mange også fik godendt bøger de selv foreslog så som American Psycho og Brødrene Løvehjerte! Så hvis du kan argumentere for at det er relevant kan du få det med.

2016-05-15 16.13.15

Dette er første halvdel af min liste:

Animal Farm af George Orwell – 5 ud af 5 stjerner

Jeg satte mest af alt denne bog på fordi jeg fik den stukket i hånden af en veninde med en forvisning om at den var jeg nødt til at læse, og da den ikke er ret lang tænkte jeg ”hvorfor dog ikke” og hold da op! Den er særdeles tankevækkende og skræmmende, samtidig med at den formidler hele sit budskab som var det en børnebog. Bogen handler om at dyrene på en gård beslutter at gøre oprør imod bonden og tage vare på deres eget liv i et forsøg på at få noget bedre ud af tilværelsen. Det lykkedes dem at slippe af med deres landmand og de begynder nu at dyrke jorden med en anden motivation – nemlig at de gør det for dem selv og ikke længere en bonde. Alt går godt indtil grisene på gården begynder at få smag for magt og gør dem selv til herrer over de andre dyr ved at snyde og bedrage så de til sidst ikke er bedre stillet end de var under bondemanden.

Denne bog handler om korruption af socialismen og som ræverød efterkommer af generationer af arbejdere var det direkte tænderskærende at se systemet blive ødelagt indefra på den grusomste vis.

Howl af Allen Ginsberg – 3 ud af 5 stjerner

Dette var en digtsamling og jeg anerkender blankt at jeg ikke gør mig så meget i digte. Men det er af den simple grund at du ikke kan læse et digt og så danne et billede i din fantasi der udspiller en handling. For digte indeholder så uendelig mange muligheder og skjulte budskaber og jeg har simpelthen ikke energi til at stille spørgsmålstegn ved alting. Jeg foretrækker romaner, for der er en solskinsstråle altså bare belysning og ikke et symbol for din mors anerkendelse eller noget i den retning. Af den grund valgte jeg også at lade være med at læse den anden digtsamling på min liste (der skulle være minimum 2 digtsamlinger og 2 skuespil og jeg valgte at læse 1 af hver og alle romanerne – interessen var bare ikke til mere).

Ikke desto mindre kunne jeg godt lide nogle passager af Howl. Allen Ginsberg var en del af Beat-generationen som kom af den umiddelbare efterkrigstid hvor alting var ”lykkeligt” og alle forsøgte at fortrænge hvad de lige havde været en del af under 2. verdenskrig. Hans digt udstråler en sådan frustration og dyb trang til at leve et liv han gentagende gange får at vide er forkert (han var homoseksuel og det var temmelig ilde set i 1940’erne) at jeg blev lidt grebet af det. Ginsberg havde dyb respekt for dem som levede deres liv som de ville på trods af samfundsnormer og dette digt hylder specielt disse mennesker.

Dinas bog af Herbjørg Wassmo – 3 ud af 5 stjerner

Det her var en virkelig stærk bog. Karakteren Dina er meget interessant om end rablende vanvittig det meste af tiden. Men det interessante er hvordan hun får lov at slippe af sted med det og alle altid giver hende hvad hun vil have. Dina er i en meget ung alder skyld i sin mors hæslige død (hun vælter et stort kar med lud over hende og det tager hende over et døgn før hun skriger sig selv ihjel). Efter dette kan hendes far næsten ikke holde ud at se på hende mere og der går flere måneder før Dina igen forventes at opføre sig som en dame. Men da er skaden sket og tilbage er en vild ulveunge af et barn som bider og snerrer. Selvom hun får en privatlærer der underviser hende i musik forsvinder den trodsige og ødelagte del af Dina aldrig helt og hun er til tider ondskabsfuld.

Bogen er spændende og jeg overvejer virkelig at læse de to andre bind i serien, men det er ikke for Dinas skyld. Jeg må indrømme at jeg fandt hendes fortæller vinkel obskur og irriterende det meste af tiden. Tøsen er tydeligvis vanvittig og i 1860’ernes Nordnorge kan jeg simpelthen ikke se hvordan hun ikke er blevet kylet i en elv for længst.

I Rosens Navn af Umberto Eco – 1 ud af 5 stjerner

Jeg var virkelig skuffet over den her bog…jeg havde glædet mig så meget til at læse den og den var et oplagt valg eftersom jeg har haft den stående på min bogreol i årevis! Men puha nej. Bogens handling udspiller sig på et kloster i 1350-ish og hvis det ikke er beskrivelser af bygninger så er det politik fra civilisationer som dårligt nok findes i nutiden. Og så brød jeg mig ikke om den måde Umberto Eco brugte fortælleren på, for han havde en vane med at spoile de kommende kapitler når han satte noget i parentes. Så det ene øjeblik leder munkene efter en eller anden og i næste nu afslører parentesen hvor meget de spilder deres tid for de skulle finde den manglendes lig på et givent sted om 2 kapitler…så meget for suspense Eco! Jeg endte beklageligvis med at skimme læse store dele af den for at få den overstået og det piner mig inderligt ikke at have noget godt at sige om den. Men jeg ved at mange finder nydelse i den så jeg vil bestemt ikke tale folk fra at læse den! Giv den en chance og håb på det bedste.