Anmeldelse af Calendar Girl af Audrey Carlan

Sidste år udgav forlaget Lovebooks Audrey Carlans første 3 novellaer om Mia Saunders i en samlet udgave på dansk, og der var så meget hype omkring den serie! Hvert fald på mine sociale medier var der masser af billeder, og det blev kun forstærket da Audrey kom til København til Bog Forum i november sidste år. Jeg indrømmer blankt at jeg vidste det ikke ville være min genre da jeg satte mig til at læse den, men derfor havde jeg nu alligevel forventet mere af den.

Mia Saunders far drikker og gambler deres penge væk til hendes kriminelle ekskæreste, og efterlader faderen i en koma. Mia overtager sin fars massive gæld og lader sig hyre som escortpige i sin mosters firma, og opgiver midlertidigt sin egen drøm om at blive skuespiller. Hver måned bor hun hos en ny klient, et vilkårligt sted i USA og hver måned er der mulighed for en ekstra ”sengebonus” hvis tingene udvikler sig.

Helt ærligt syntes jeg det lød som en underholdende bog lige fra starten. Jeg kunne også godt lide Januar fordi den gav nogenlunde mening. Der var et par steder hvor jeg rullede en del med øjnene (så som da hun rådgiver en fremmed kvinde om at få børn ved deres første møde) men gennemgående følte jeg mig underholdt, så jeg valgte at fortsætte. Derefter blev det kun værre…

I Februar skal hun posere nøgen for en kunstner der vil male hende, men hun har et sammenbrud da han beder hende interagere med en anden statist til et billede. Jeg er med på at de skulle foregive at udføre noget intimt, men de gjorde det jo rent faktisk ikke (altså sex delen), og jeg undrer mig lidt over hvorfor vil den her pige være skuespiller hvis hun ikke engang kan fake at nyde en krammer? Jeg læste tænderskærende februar færdig og begyndte allerede der at overveje om det her virkelig var noget jeg ville læse færdig.

I Marts skulle hun spille en mands forlovede, men hun går fuldstændig i panik da hans mor begynder at diskuterer bryllupsplaner. Søde ven, hvad havde du regnet med hun ville snakke om? Og hun har vel fattet at hun ikke rent faktisk skal giftes med klienten selvom emnet bringes på bane. Hun er jo for pokker rejst den følgende måned! Jeg forstår ikke hendes angst over et bryllup der selvfølgelig ikke kommer til at ske! Hun gør faktisk nok godt for klienten i marts, men jeg kan ikke lade være med at føle at der er forceret at hun kan gøre så stor forskel på en enkelt måned i et andet menneskes liv, hver måned. Derudover rynker hun helt vildt på næsen af januar-fyren for at drikke whisky fordi det drikker hendes far og giver hende kvalme, men i marts har hun intet problem med at drikke sig stiv i Jameson whisky på Sankt Patricks dag…

Alt i alt har jeg valgt at give bogen 2 stjerner, for jeg syntes ikke Mia er en særlig troværdig karakter og hun er generelt bare lidt irriterende. Jeg syntes egentlig at præmissen for historien var god, men det er ikke særlig vellykket udført. Jeg har nok ikke tænkt mig at læse de andre tre bøger, selvom jeg gerne vil vide hvordan det hele ender. Måske låner jeg dem på biblioteket om nogle år når jeg har glemt for irriterende Mia er… Men chancerne er ikke store.

Anmeldelse af Release af Patrick Ness

[Denne bog er modtaget som anmeldereksemplar af Gyldendal. Alle ord og holdninger er mine egne.]

Den 5. maj udkom Patrick Ness’ seneste bog Release. Jeg har været så heldig at blive spurgt om jeg var interesseret i at læse den før udgivelse, så jeg modtog et anmeldereksemplar der endnu ikke var korrekturlæst. Men jeg har ikke lige haft tid til at sige noget om den før nu.

Den var vidunderlig ❤

Jeg beundrer virkelig Patrick Ness for hans bøger. De er atypiske og eksperimenterende samtidigt med at de er jordnære. De beskæftiger sig alle med det at stikke ud i en verden der ikke tillader afstikkere men på hver deres måde. Denne er ikke anderledes hvad det angår og det er simpelthen så fint. Hans bøger er alle meget forskellige, men med nogle af de samme grundtemaer.

Noget andet der gør sig gældende for Ness’ bøger er at man meget nemt kan afsløre for meget, og dermed ødelægge læseoplevelsen, så jeg forsøger virkelig at lade være, men det er bare SÅ fedt gutter!

Plottet udspiller sig over én dag – én skæbnesvanger dag i menneskehedens historie, men også en meget lang lørdag i Adam Thorns liv. Adam er den yngste søn i en meget religiøs familie. Hvilket er et problem for Adam fordi han er homoseksuel, og hans forældre skifter imellem at ignorere det og bebrejde ham for hvem han er. Denne lørdag har Adam en masse planer og vi følger ham igennem hans dag og de svære situationer og beslutninger som lader til at forfølge ham denne dag.

Jeg elskede karakteren Angela Darlington! Til tider havde jeg lyst til at bede hende holde mund, men gennemgående syntes jeg hun var skøn. Specielt historien om Adams og hendes venskab syntes jeg var absolut fortrinligt!

Det er en smuk bog om kærlighed i alt sin enkelthed, og dens kompleksitet. Er kærlighed med betingelser virkelig kærlighed? Kan du elske nogen på trods af de er og det de gør? Det er også en bog om at give slip på de dårlige ting, men beholde dem som gør dig glad. Seriøst, den her bog har så mange af de her essensprægede udtalelser, men det er næsten ikke overvældende.

Jeg har valgt at give bogen 4.5 stjerner ud af 5. Fordi nogle afsnit i bogen forvirrede mig og jeg kunne ikke få dem til at give mening. Men resten af bogen var både smuk, stærk og sørgelig – Adam er så følsom og tilbageholdende, Angela er en darling (no pun intended) med sin ligefremhed og hendes humor, så hvordan kan man andet end at elske dem?

Tak til Patrick Ness for endnu engang at give mig tårer i øjnene og en brølende løve i maven når tingene går godt!