Anmeldelse af Dawn of Wonder (The Wakening #1) af Jonathan Renshaw

Min oprindelige goodreads challenge i år lød på 80 bøger men jeg har totalt fantasyfeber, så mange af de bøger jeg læser lige for tiden er 600-800 sider, og jeg har derfor sat den ned med 200 bøger fordi jeg permanent var bagud. Men det er kvalitet frem for kvantitet!

Og den her bog var i sandhed kvalitet ❤

Jeg har hørt bogen som lydbog inden sengetid sammen med min kæreste i mange måneder nu. Det gik en del hurtigere efter vi flyttede sammen for 2 måneder siden og nu er vi desværre/endelig færdige med den. For det er med blandede følelser!

Aedan er en ung dreng ved historiens begyndelse (kan ikke huske det præcist, men jeg tror han er 11 eller noget i den stil), som bor i en lille by i udkanten af landets grænse. En dag bliver byen invaderet af slavehandlere som bortfører hans bedste veninde. I et forsøg på at redde hende tilbage hopper Aedan ud fra en klippe og brækker en masse knogler da han lander og det lykkedes ham ikke at redde veninden. Han tilbringer de næste mange måneder i sengen, indtil hans familie bliver så godt som jagtet ud af byen for det der skete under invasionen. Familien (Aedan og hans forældre) drager derfor mod en af landets større byer i håb om en bedre fremtid. I byen lykkedes det Aedan at blive optaget på Marshall skolen som en krævende og særdeles svær skole at komme ind på. Og herfra følger vi ham over de næste mange år og bogen ender da han er 16.

Bogen er suveræn – den er sjov, den er følelsesladet og den er spændende (hvilket gjorde det svært at sove til den!). Men den er også meget lang, og i modsætning til mange af de andre kæmpe bøger jeg har læst, føltes den også lang. Nogen af passagerne var charmerende men komplet uvæsentlige for historien. De gjorde dog noget for karaktererne – gjorde dem dybere og mere komplicerede – men nogle af afvigelserne tog bare meget lang tid for at tilføje små detaljer til små karakterer, og jeg følte der blev brugt lidt meget tid på de ting.

En anden ting der generede mig lidt var titlen, som først får en forklaring i allersidste kapitel. Den er ikke særlig memorable og føles akavet. Jeg havde kaldt den noget meget sejere havde det været mig. Just saying!

Men nogle af ”afvigelserne” er også virkelig fede. Såsom dem der får Aedan til at fremstå menneskeligt – der er et kapitel hvor han har dårlig ånde og hans venner beder ham gøre noget ved det. Efter at have læst bøger som The Name of the Wind hvor hovedpersonen bare kan alt, er det virkelig forfriskende med en som har begrænsninger og udvikler sig undervejs! Aedan kommer meget langt før bogen er omme, og jeg ser i den grad frem til udgivelsen af efterfølgeren!

På trods af søforklaringer og omveje er og bliver det en virkelig god bog, og jeg giver den 5 stjerner i ren awesomeness for de gode steder (specielt slutningen lægger op til noget vildt i fremtiden – like daaaaaaaaamn).

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s