#SPEKTRUMblogtour kapitel 7

Så blev det endelig/desværre tid til sidste kapitel i #SPEKTRUMblogtour.

Det har været en absolut forrygende uge, hvor vi har lært lidt om Nasrin som ikke stiller spørgsmål. Et usædvanligt men mega fedt karaktertræk som jeg forestiller mig har været svært for Nanna at overholde. Det er hulens svært at skrive en historie uden at bruge spørgsmål til at lave fremdrift, så jeg beundrer Nannas gå på mod!

Nå vi ved vidst godt alle sammen hvorfor I er her og det er ikke for at høre mig gå i selvsving.

Kapitel 1 kan læses på Nannas egen blog

Kapitel 2 kan læses hos Karins blog Skrivepulten

Kapitel 3 kan læses hos Simones blog Boghjørnet

Kapitel 4 kan læses hos Stephanies blog Den rullende bogblogger

Kapitel 5 kan læses på Julies blog Julie The Book Cat

Kapitel 6 kan læses på Christinas blog Ruskjærs Bøger

 

Og endelig er det tid til det!

SpektrumBlogtour_Kapitel_7

Bogblogger event – Kvindeliv

I går blev jeg og en gruppe andre bogbloggere snotforkælet med bøger og andre fede ting, til et bogblogger event på den smukke Paludan café i København arrangeret af Elena Leah (litteraturhuset.dk) og Louise Bach Jensen (thebookcollector.dk). Temaet var kvindeliv og havde fokus på kvindelige forfattere og kvinder i litteratur.

Til at fortælle om kvindelige forfattere havde arrangørerne fået Sune De Souza Schmidt-Madsen som udover at være den eneste mand til arrangementet, også er redaktionschef på Lindhardt og Ringhof for deres afdeling for dansk skønlitteratur. Han præsenterede en masse bøger af kvindelige forfattere, deriblandt den anmelderroste Folkets Skønhed af Merete Pryds Helle, den omdiskuterede Glansbilleder af Geeti Amiri og et par krimier (som jeg desværre kom lidt for sent til at høre så meget om, ups). Men jeg vil virkelig gerne læse de første to bøger jeg hørte ham tale om! De er slet ikke i den genre jeg normalt beskæftiger mig med, men de lyder virkelig gode.

Dernæst havde vi et oplæg om kvinder i litteratur, og til at fortælle om det havde vi forfatterinderne Agnete Friis, som læste op af sin bog Blitz, og Karen Strandbygaard som læste op af sin bog Se Ikke Væk. Bøgerne handlede om mødre, men på meget forskellige måder. I Blitz handlede det om gråzonen mellem at psykisk udfordret og stadig kunne være en god mor i det danske system og i Se Ikke Væk handlede det om angsten ved at der skal ske ens børn noget. Igen er det normalt ikke en type bøger jeg beskæftiger mig med, men forfatterne fik begge emner til at lyde virkelig spændene, og som en der jævnligt lider af angst så var de også relevante. Specielt Karen Strandbygaard har fået meget feedback for sin bog om angsten ved at være mor.

Til sidst spillede vi bogpakkeleg, med næsten lutter hårde pakker (lige som vi bognørder kan lide det) og vi fik 2 goodiebags. Alt i alt var det en supper hyggelig dag i lækre omgivelser og vi drog veltilfreds hjem i toget.

Tak til sponsoraterne som også vil dukke op flere gange på bloggen og min instagram (sarahreffstrup) de næste mange uger! ❤

Café Paludan

CulturePlus.dk

Fredsted

Karen Volf

PLUSbog.dk

Tebox

La Glace konditoriet

Arnold Busck

Tante T

Politikens Boghal

Brændpunkt forlag

Gads forlag

Flamingo

People’s press

Aarhus Universitetsforlag

Modtryk

Turbine

Harper Collins Nordic

C&K forlag

FADL forlag

Arvids forlag

Anmeldelse af Dawn of Wonder (The Wakening #1) af Jonathan Renshaw

Min oprindelige goodreads challenge i år lød på 80 bøger men jeg har totalt fantasyfeber, så mange af de bøger jeg læser lige for tiden er 600-800 sider, og jeg har derfor sat den ned med 200 bøger fordi jeg permanent var bagud. Men det er kvalitet frem for kvantitet!

Og den her bog var i sandhed kvalitet ❤

Jeg har hørt bogen som lydbog inden sengetid sammen med min kæreste i mange måneder nu. Det gik en del hurtigere efter vi flyttede sammen for 2 måneder siden og nu er vi desværre/endelig færdige med den. For det er med blandede følelser!

Aedan er en ung dreng ved historiens begyndelse (kan ikke huske det præcist, men jeg tror han er 11 eller noget i den stil), som bor i en lille by i udkanten af landets grænse. En dag bliver byen invaderet af slavehandlere som bortfører hans bedste veninde. I et forsøg på at redde hende tilbage hopper Aedan ud fra en klippe og brækker en masse knogler da han lander og det lykkedes ham ikke at redde veninden. Han tilbringer de næste mange måneder i sengen, indtil hans familie bliver så godt som jagtet ud af byen for det der skete under invasionen. Familien (Aedan og hans forældre) drager derfor mod en af landets større byer i håb om en bedre fremtid. I byen lykkedes det Aedan at blive optaget på Marshall skolen som en krævende og særdeles svær skole at komme ind på. Og herfra følger vi ham over de næste mange år og bogen ender da han er 16.

Bogen er suveræn – den er sjov, den er følelsesladet og den er spændende (hvilket gjorde det svært at sove til den!). Men den er også meget lang, og i modsætning til mange af de andre kæmpe bøger jeg har læst, føltes den også lang. Nogen af passagerne var charmerende men komplet uvæsentlige for historien. De gjorde dog noget for karaktererne – gjorde dem dybere og mere komplicerede – men nogle af afvigelserne tog bare meget lang tid for at tilføje små detaljer til små karakterer, og jeg følte der blev brugt lidt meget tid på de ting.

En anden ting der generede mig lidt var titlen, som først får en forklaring i allersidste kapitel. Den er ikke særlig memorable og føles akavet. Jeg havde kaldt den noget meget sejere havde det været mig. Just saying!

Men nogle af ”afvigelserne” er også virkelig fede. Såsom dem der får Aedan til at fremstå menneskeligt – der er et kapitel hvor han har dårlig ånde og hans venner beder ham gøre noget ved det. Efter at have læst bøger som The Name of the Wind hvor hovedpersonen bare kan alt, er det virkelig forfriskende med en som har begrænsninger og udvikler sig undervejs! Aedan kommer meget langt før bogen er omme, og jeg ser i den grad frem til udgivelsen af efterfølgeren!

På trods af søforklaringer og omveje er og bliver det en virkelig god bog, og jeg giver den 5 stjerner i ren awesomeness for de gode steder (specielt slutningen lægger op til noget vildt i fremtiden – like daaaaaaaaamn).

Nyt på reolen #1

Kender I det der med at man giver sig selv besked på at slappe af med at købe så mange bøger, fordi man har så mange stående man ikke har fået læst endnu… Og så køber man dem brugte i stedet for, for at omgå ens egne regler. Og så falder man da også lige i og køber et par bøger fra ny når ingen kigger…

Men det kan altså være svært når de er så billige!

Jeg har faktisk holdt mig helt godt på måtten de seneste par måneder og kun købt bøger til min læseklub. Men juni er tiden for eksamensstres og det betyder procrastinering og det betyder at surfe efter billige bøger der sælges i omegnen.

Så i juni har jeg (indtil videre ugh) købt: (Til mit forsvar har hver af de brugte bøger kostet 10 kr. stykket)

Ps. Jeg elsker dig af Cecilia Ahern

Skibet og Døden af Herman Melville

Hjertet der sladrede af Edgar Allan Poe

Baskerville hunden af Arthur Conan Doyle

Frankenstein af Mary Shelly – jeg har ganske vidst læst dem alle sammen på engelsk i forbindelse med mit studie eller for hyggens skyld, men jeg kan altså godt lide de her udgaver…

Jeg har også købt Det Gyldne Kompas-serien på islandsk, for som nogen af jer måske ved er min kæreste fra Island. Så derfor tænkte jeg at det var en god måde jeg kunne øve mig lidt på. Jeg kan ikke fortælle jer hvor meget jeg holder af historien om Lyra og Will! Det er nogle af mine ynglings bøger. Jeg er derfor også himmelhenrykt over at der til efteråret kommer en BBC tv serie af bøgerne (håber det bliver bedre end filmen, suk) og at Philip Pullman har annonceret en fortsættelse til serien! Åh mit hjerte brister af glæde ❤ Så det skal fejres ved at jeg skal stave mig igennem bøgerne på islandsk, i håb om en dag at kunne føre en hel samtale med hans familie uden at det hele bliver en pærevælling af dansk/engelsk/islandsk/svensk.

Men jeg har jo selvfølgelig ikke kun kunne begrænse mig til brugte bøger. Men jeg syntes jeg har været meget praktisk alligevel!

Bind 6 og 7 i Dresden Files af Jim Butcher – de her bøger er nærmest vanedannende jo. Virkelig nice fantasy serie om en privatdetektiv samt troldmand som løser de sager ingen andre kan finde hoved og hale i. Og det går aaaaaaaltid galt! Bind 5 endte med den VILDSTE cliffhanger, så jeg måtte straks ligge en ordre ind hos Saxo som bringer mig mine bøger snarest!

Extremely Loud and Incredibly Close af Jonathan Safran Foer – månedens bogklubbog og jeg er allerede ret begejstret for den!

Det var min reol-update for denne gang! Jeg havde dårligt nok tænkt over hvor mange bøger det drejede sig om før jeg lavede det her oplæg… Jeg skal snart have en 4. reol, tror jeg.

 

Anmeldelse af Calendar Girl af Audrey Carlan

Sidste år udgav forlaget Lovebooks Audrey Carlans første 3 novellaer om Mia Saunders i en samlet udgave på dansk, og der var så meget hype omkring den serie! Hvert fald på mine sociale medier var der masser af billeder, og det blev kun forstærket da Audrey kom til København til Bog Forum i november sidste år. Jeg indrømmer blankt at jeg vidste det ikke ville være min genre da jeg satte mig til at læse den, men derfor havde jeg nu alligevel forventet mere af den.

Mia Saunders far drikker og gambler deres penge væk til hendes kriminelle ekskæreste, og efterlader faderen i en koma. Mia overtager sin fars massive gæld og lader sig hyre som escortpige i sin mosters firma, og opgiver midlertidigt sin egen drøm om at blive skuespiller. Hver måned bor hun hos en ny klient, et vilkårligt sted i USA og hver måned er der mulighed for en ekstra ”sengebonus” hvis tingene udvikler sig.

Helt ærligt syntes jeg det lød som en underholdende bog lige fra starten. Jeg kunne også godt lide Januar fordi den gav nogenlunde mening. Der var et par steder hvor jeg rullede en del med øjnene (så som da hun rådgiver en fremmed kvinde om at få børn ved deres første møde) men gennemgående følte jeg mig underholdt, så jeg valgte at fortsætte. Derefter blev det kun værre…

I Februar skal hun posere nøgen for en kunstner der vil male hende, men hun har et sammenbrud da han beder hende interagere med en anden statist til et billede. Jeg er med på at de skulle foregive at udføre noget intimt, men de gjorde det jo rent faktisk ikke (altså sex delen), og jeg undrer mig lidt over hvorfor vil den her pige være skuespiller hvis hun ikke engang kan fake at nyde en krammer? Jeg læste tænderskærende februar færdig og begyndte allerede der at overveje om det her virkelig var noget jeg ville læse færdig.

I Marts skulle hun spille en mands forlovede, men hun går fuldstændig i panik da hans mor begynder at diskuterer bryllupsplaner. Søde ven, hvad havde du regnet med hun ville snakke om? Og hun har vel fattet at hun ikke rent faktisk skal giftes med klienten selvom emnet bringes på bane. Hun er jo for pokker rejst den følgende måned! Jeg forstår ikke hendes angst over et bryllup der selvfølgelig ikke kommer til at ske! Hun gør faktisk nok godt for klienten i marts, men jeg kan ikke lade være med at føle at der er forceret at hun kan gøre så stor forskel på en enkelt måned i et andet menneskes liv, hver måned. Derudover rynker hun helt vildt på næsen af januar-fyren for at drikke whisky fordi det drikker hendes far og giver hende kvalme, men i marts har hun intet problem med at drikke sig stiv i Jameson whisky på Sankt Patricks dag…

Alt i alt har jeg valgt at give bogen 2 stjerner, for jeg syntes ikke Mia er en særlig troværdig karakter og hun er generelt bare lidt irriterende. Jeg syntes egentlig at præmissen for historien var god, men det er ikke særlig vellykket udført. Jeg har nok ikke tænkt mig at læse de andre tre bøger, selvom jeg gerne vil vide hvordan det hele ender. Måske låner jeg dem på biblioteket om nogle år når jeg har glemt for irriterende Mia er… Men chancerne er ikke store.

Anmeldelse af Release af Patrick Ness

[Denne bog er modtaget som anmeldereksemplar af Gyldendal. Alle ord og holdninger er mine egne.]

Den 5. maj udkom Patrick Ness’ seneste bog Release. Jeg har været så heldig at blive spurgt om jeg var interesseret i at læse den før udgivelse, så jeg modtog et anmeldereksemplar der endnu ikke var korrekturlæst. Men jeg har ikke lige haft tid til at sige noget om den før nu.

Den var vidunderlig ❤

Jeg beundrer virkelig Patrick Ness for hans bøger. De er atypiske og eksperimenterende samtidigt med at de er jordnære. De beskæftiger sig alle med det at stikke ud i en verden der ikke tillader afstikkere men på hver deres måde. Denne er ikke anderledes hvad det angår og det er simpelthen så fint. Hans bøger er alle meget forskellige, men med nogle af de samme grundtemaer.

Noget andet der gør sig gældende for Ness’ bøger er at man meget nemt kan afsløre for meget, og dermed ødelægge læseoplevelsen, så jeg forsøger virkelig at lade være, men det er bare SÅ fedt gutter!

Plottet udspiller sig over én dag – én skæbnesvanger dag i menneskehedens historie, men også en meget lang lørdag i Adam Thorns liv. Adam er den yngste søn i en meget religiøs familie. Hvilket er et problem for Adam fordi han er homoseksuel, og hans forældre skifter imellem at ignorere det og bebrejde ham for hvem han er. Denne lørdag har Adam en masse planer og vi følger ham igennem hans dag og de svære situationer og beslutninger som lader til at forfølge ham denne dag.

Jeg elskede karakteren Angela Darlington! Til tider havde jeg lyst til at bede hende holde mund, men gennemgående syntes jeg hun var skøn. Specielt historien om Adams og hendes venskab syntes jeg var absolut fortrinligt!

Det er en smuk bog om kærlighed i alt sin enkelthed, og dens kompleksitet. Er kærlighed med betingelser virkelig kærlighed? Kan du elske nogen på trods af de er og det de gør? Det er også en bog om at give slip på de dårlige ting, men beholde dem som gør dig glad. Seriøst, den her bog har så mange af de her essensprægede udtalelser, men det er næsten ikke overvældende.

Jeg har valgt at give bogen 4.5 stjerner ud af 5. Fordi nogle afsnit i bogen forvirrede mig og jeg kunne ikke få dem til at give mening. Men resten af bogen var både smuk, stærk og sørgelig – Adam er så følsom og tilbageholdende, Angela er en darling (no pun intended) med sin ligefremhed og hendes humor, så hvordan kan man andet end at elske dem?

Tak til Patrick Ness for endnu engang at give mig tårer i øjnene og en brølende løve i maven når tingene går godt!

Frivillig ved Ungdommens Rødekors

På min facebook til denne blog har jeg tidligere nævnt at jeg er begyndt at læse højt for en palæstinensisk dreng og i torsdags læste jeg for 4. gang højt for ham, altså har jeg været der én gang i ugen i godt en måned. I dag vil jeg tale lidt mere om det her på bloggen, og så for anonymitetens skyld kalde ham Mohammed.

Jeg besluttede mig før jul for at jeg ville begynde som frivillig, og faldt snart over projektet Den Flyvende Kuffert her i Odense, som var under opstart. Pigerne bag projektet havde en masse omstændigheder imod dem, så projektet fik først sin egentlige opstart for nogle måneder siden, men det var skam ventetiden værd! Jeg har som sagt været hjemme ved Mohammed og læse højt 4 gange af Skammerens Datter, og det er simpelthen så hyggeligt. Vi læser 2 kapitler hver uge. 1) Fordi det tager faktisk ikke så længe, og 2) fordi Mohammed ikke kan sidde stille ret meget mere end det, selvom han gerne ville. Men det er hvad man kan forvente af en rask dreng på 8, og som storesøster til en lillebror kender jeg genkender jeg med lethed ansigtsudtrykket jeg-har-ikke-hørt-et-ord-du-lige-sagde-undskyld. Så to kapitler er meget passende.

Jeg slæbte uden omtanke min signerede kopi af Skammerens Datter med til vores første højtlæsningssession, og måtte med en klump i halsen se Mohammed bladre lidt (læs: meget) vildt i den, første gang han fik fat på den. Men da jeg viste ham Lene Kaaberbøls underskrift på titelsiden, gik han uden et ord fra mig i gang med at bladre musestille i den. For ”den er jo ekstra speciel så”. Jeg var ellevild.

Mohammed er en glad og snaksaglig dreng, så jeg indimellem må tysse på ham når vi sidder og læser. Men som sådan gør det mig ikke noget at han afbryder lidt, for imens han fortæller røverhistorier kan jeg drikke grøn te, som hans mor kommer ind med i spandevis – I love it. Når han bliver ivrig snakker han om hvad vi skal læse i fremtiden, for som enhver anden dreng på 8 går tiden ikke altid hurtigt nok efter hans smag. Min catchfraise er derfor også hurtigt ved at blive til ”det må vi jo se på når vi kommer dertil” (han gør faktisk sætningen færdig for mig, når jeg begynder at sige det nu hahaha). Men det er helt okay, for han er god til at lytte når vi så sidder og læser.

Da jeg var der i torsdags fortalte hans mor mig stolt at Mohammed har været på biblioteket og låne bøger, at han allerede har læst dem, og at han blev oprigtigt skuffet over at det var skærtorsdag så biblioteket var lukket. Det var så skønt at høre at læseglæden breder sig, for det er jo netop formålet med projektet!

Vi læste i torsdags kapitel 7 og 8 (dem hvor Dina sover i samme celle som Nico!), og bagefter spillede vi vendespil og Ludo inden jeg tog hjem. Hans mor laver hver uge mad til mig når jeg kommer, og jeg syntes det er så sødt og vidunderligt af hende! Torsdag spiste vi pølsehorn, Mohammed fik ketchup til og jeg fik hjemmelavet hummus. Hun insisterede også på at jeg tog pølsehorn med hjem da jeg skulle ud af døren. De er en meget gæstfri og glad familie, og det er altid lækker og spændende mad jeg får (kogte vindrueblade viklet om bulgur, kartofler og gulerødder, med yoghurt til er min favorit indtil videre).

Jeg har selvfølgelig kun erfaring med denne ene familie, men jeg kan varmt anbefale andre at deltage i projektet hvis man har lyst til at give læseglæde til et andet menneske. Mohammeds mor har også fundet en lektiehjælper til ham, for det er hendes intention at Mohammed skal have muligheden for at tage enhver dansk uddannelse han skulle drømme om. Det er i den forbindelse hun har tilmeldt ham højtlæsning og lektiehjælp, og det syntes jeg er så fedt. Jeg er rigtig glad for at kunne hjælpe og være en del af projektet og en del af Mohammeds stigende glæde til bøger.