Nyt på reolen #1

Kender I det der med at man giver sig selv besked på at slappe af med at købe så mange bøger, fordi man har så mange stående man ikke har fået læst endnu… Og så køber man dem brugte i stedet for, for at omgå ens egne regler. Og så falder man da også lige i og køber et par bøger fra ny når ingen kigger…

Men det kan altså være svært når de er så billige!

Jeg har faktisk holdt mig helt godt på måtten de seneste par måneder og kun købt bøger til min læseklub. Men juni er tiden for eksamensstres og det betyder procrastinering og det betyder at surfe efter billige bøger der sælges i omegnen.

Så i juni har jeg (indtil videre ugh) købt: (Til mit forsvar har hver af de brugte bøger kostet 10 kr. stykket)

Ps. Jeg elsker dig af Cecilia Ahern

Skibet og Døden af Herman Melville

Hjertet der sladrede af Edgar Allan Poe

Baskerville hunden af Arthur Conan Doyle

Frankenstein af Mary Shelly – jeg har ganske vidst læst dem alle sammen på engelsk i forbindelse med mit studie eller for hyggens skyld, men jeg kan altså godt lide de her udgaver…

Jeg har også købt Det Gyldne Kompas-serien på islandsk, for som nogen af jer måske ved er min kæreste fra Island. Så derfor tænkte jeg at det var en god måde jeg kunne øve mig lidt på. Jeg kan ikke fortælle jer hvor meget jeg holder af historien om Lyra og Will! Det er nogle af mine ynglings bøger. Jeg er derfor også himmelhenrykt over at der til efteråret kommer en BBC tv serie af bøgerne (håber det bliver bedre end filmen, suk) og at Philip Pullman har annonceret en fortsættelse til serien! Åh mit hjerte brister af glæde ❤ Så det skal fejres ved at jeg skal stave mig igennem bøgerne på islandsk, i håb om en dag at kunne føre en hel samtale med hans familie uden at det hele bliver en pærevælling af dansk/engelsk/islandsk/svensk.

Men jeg har jo selvfølgelig ikke kun kunne begrænse mig til brugte bøger. Men jeg syntes jeg har været meget praktisk alligevel!

Bind 6 og 7 i Dresden Files af Jim Butcher – de her bøger er nærmest vanedannende jo. Virkelig nice fantasy serie om en privatdetektiv samt troldmand som løser de sager ingen andre kan finde hoved og hale i. Og det går aaaaaaaltid galt! Bind 5 endte med den VILDSTE cliffhanger, så jeg måtte straks ligge en ordre ind hos Saxo som bringer mig mine bøger snarest!

Extremely Loud and Incredibly Close af Jonathan Safran Foer – månedens bogklubbog og jeg er allerede ret begejstret for den!

Det var min reol-update for denne gang! Jeg havde dårligt nok tænkt over hvor mange bøger det drejede sig om før jeg lavede det her oplæg… Jeg skal snart have en 4. reol, tror jeg.

 

Advertisements

Bogklub #3 Nod af Adrian Barnes

Til min fødselsdag sidste år fik jeg stor bunke bøger af mine veninder (de er kname skønne hele bundtet). Deriblandt lå Nod og kiggede bydende på mig og jeg glædede mig allerede til at læse på den. Jeg nåede dog ikke ret meget andet end at sætte den på hylden før den ene veninderne fra gaven taktisk nævnte at vi måske kunne læse den i vores bogklub. Ak og ve, så måtte den vente, men så kunne jeg da se frem til at dele læseglæden med de andre i det mindste.

Så nu, efter 9 måneders venten kan jeg endelig ticke boksen ”læst” ud for denne bog på Goodreads. Og jeg er fan!

Jeg har altid været vild med dystopi. Jeg bliver skræmmende godt underholdt af historier om verdens endeligt. Men lad os hellere lade være med at dvæle for meget ved den udtalelse.

Meget groft handler Nod om at mennesker fra den ene dag til den anden (bogstaveligtalt høhø) ikke længere kan sove. Kun 1 af 10.000 kan stadig sove og de har alle den samme sære drøm. Men alle andre kan ikke finde hvile og går hurtigt i mere og mere panik. For efter 6 dage uden søvn bliver man sindssyg og efter 21 dage dør man. Bogens fortæller er Paul som skriver bøger om etymologi og det er med til at gøre hans narrativ mega fedt. For han laver en masse sammenkoblinger der ikke er umiddelbart åbenlyse men giver god mening når man tænker over den. Paul kan godt sove, men hans kæreste Tanya, kan ikke. Dette er en krise som menneskeheden aldrig har set den før.

Bogen et kompromisløst og skønsløst blik på en fremtid som er så skræmmende. Den indeholder mange spændende temaer såsom videnskab og/vs. religion. Som litterat kunne jeg specielt godt lide dens vinkel på sprog og ord som en del af vores menneskelighed. Noget vi ofte glemmer at tænke over, syntes jeg! Den er en hyldest til menneskeheden, såvel som en advarsel. Slutningen giver dig lyst til at stirre ind i væg i et par timer, men det er bestemt det værd! Interessant er det også at Barnes kort tid efter udgivelsen blev diagnosticeret med kræft, og da han selv gik tilbage og læste sin egen bog, følte han at den havde skræmmende meget relevans for hans nuværende situation.

Jeg har valgt at give bogen 4 stjerner, for at give mig så meget stof til omtanke og et nyt, positivt perspektiv på min søvn! Det skidt er sgu undervurderet efter sådan en omgang.

Anmeldelse: The Sky is Everywhere af Jandy Nelson

Bogen handler om Lennie som vi møder lige efter at hendes storesøster er faldet død om af en hjertefejl. Bailey var 19 år da hun døde og kæreste med Toby. Søstrene boede hos deres mormor sammen med deres onkel og storesøsterens død rammer derfor hårdt i den lille familie. Dette er en bog om at takle sorg og de følelser som der gennemsyrer Lennies liv efter hendes søsters død. Mere kan jeg desværre ikke rigtig sige om handlingen uden at afslører for meget, føler jeg, men her er lige et citat;

“My sister will die over and over again for the rest of my life. Grief is forever. It doesn’t go away; it becomes a part of you, step for step, breath for breath. I will never stop grieving Bailey because I will never stop loving her. That’s just how it is. Grief and love are conjoined, you don’t get one without the other. All I can do is love her, and love the world, emulate her by living with daring and spirit and joy.”

2016-08-17 17.21.54

Jeg er meget splittet over den her bog, må jeg indrømme. På den ene side har jeg sjældent haft så mange tårer i øjnene, så mange gange i løbet af en bog og på den anden side kan jeg mærke at mig og YA litteratur er ved at vokse lidt fra hinanden. Denne følelse kommer blandt andet af at jeg flere gange tog mig selv i et vende øjne af de naive kærlighedserklæringer som for 17-årige i mine øjne simpelthen er for dumme. Når jeg læser befinder jeg mig i en parallel virkelighed hvor jeg ser handlingen for mig som en film, men nogle af udtalelserne omkring kærlighed er så blåøjede at det brutalt henter mig tilbage til virkeligheden og jeg misfornøjet befinder mig tilbage på mit værelse. Det er selvfølgelig også et spørgsmål om at anerkende hvilken genre det er man læser og det er her jeg kan mærke at jeg måske burde skære lidt ned på chick-lit YA. Men bogen skal helt klart have det til gode at hvis man lide kærlighedsbøger i kombination med dybe og uudgrundelige emner så er den en sikker vinder! Jeg græd så meget til den her bog…

Det her er mit andet møde med Jandy Nelson efter at jeg læste I’ll give you the Sun sammen med min læseklub, men jeg vil sige at jeg faktisk bedre kunne lide denne her, selvom jeg har givet dem det samme antal stjerner på goodreads. Bøgerne har det tilfældes at de begge handler om forholdet mellem søskende og sorg. I I’ll give you the Sun dør tvillingeparret Noah og Judes mor i en forfærdelig ulykke og den er fortalt skiftevis imellem deres synspunkter, Noahs perspektiv før moderens død og efter  hendes død i søsteren Judes. Det er en virkelig god måde at fortælle det på men der var elementer i den som gjorde mig frustrerede til trods for at den også var virkelig god (for eksempel dens forudsigelighed). Igen mig og teenage litteratur skal nok til at holde en pause…en sidste ting som begge bøgerne også ligger vægt på er kunst i alle afskygninger, hvilket jeg fandt virkelig inspirerende. Karaktererne i begge bøger udtrykker sig enten igennem musik eller malerier eller skulpturer. Jeg elsker det!

Jeg tror ikke på at man kan blive for gammel til nogle genrer, jeg elsker børne- og ungdomsbøger alt for højt, specielt fantasy. Men jeg tror at det handler om ens state-of-mind når man læser det og om man kan relaterer til det på et givent tidspunkt. Jeg tror ikke jeg kan relaterer til chick-lit YA lige nu fordi befinder mig på et tidspunkt i mit liv som er temmelig stabilt i forhold til at jeg er i fastforhold og går i skole. Chick-lit YA har mange kraftige følelser i spil (som oftest i forhold til kærlighed) og min hverdag indeholder stærke følelser på nogle andre punkter lige nu (angst, uddannelse etc.). Derfor tror jeg ikke at jeg er så begejstret for denne bog som jeg måske kunne have været, hvis jeg havde læst den tidligere i mit liv.

Hvad jeg dog er nødt til at sige om Jandy Nelson er at hun skriver såååååå smukt! Hendes beskrivelser og hendes sammenligner er uovertrufne. Hendes beskrivelser af sorg og fænomenale og så meget sorg har jeg endnu ikke oplevet i mit liv, men det er så hjerteskærende og rammende at jeg alligevel sidder med tårer i øjnene igennem størstedelen af det. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om folk der faktisk har oplevet denne type sorg er enige, men jeg syntes at Nelson formår at gøre sorg poetisk i alle dens afskygninger. Og dette gør sig gældende i begge hendes bøger. På baggrund af dette har jeg valgt at give bogen 4 ud af 5 stjerner, for man skal huske at anerkende hvilken genre det er man læser og den er så gudesmukt skrevet!

Bogklub #2 A Christmas Carol af Charles Dickens

Af Charles Dickens

2015-12-22 14.12.31

Et Juleeventyr er en kort, gammel bog fra 1843 om en sur mand som bliver tvunget til at se nogle hårde sandheder i øjnene om hvilken slags person han er, og de konsekvenser dette forvolder. Og det er én helt igennem fantastisk bog! Hvilket er grunden til at jeg giver den 5 stjerner, og den havde fået mere hvis jeg kunne give den det.

Jeg havde en absolut FEST da jeg læste den her! Lad mig skynde mig at sige at som børn ejede min bror og jeg filmatiseringen Mickeys Juleeventyr som bruger Joachim Von And som Scrooge og Mickey Mouse som hans assistent Bob. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har set dette gamle VHS bånd, både i juletiden, men så sandelig også på andre tidspunkter af året. For jeg har altid elsket den her historie, så det at læse den var nok til at jeg græd da Scrooge kiggede ind af vinduet hos sin assistent, og så Tiny Tim som kom gående med sin stok og var den gladeste lille dreng, til trods for at hans familie var fattig og næsten ingen mad havde juleaften. Ligeledes græd jeg til sidst, dog denne gang af glæde, da Scrooge blev som en anden far for familien og gav Bob en gevaldig lønforhøjelse så han bedre kunne tage sig af sin familie.

Dette er en historie om ikke at miste den sande værdi i livet, nemlig livet. Penge kommer og går og det nytter ikke noget at have mange penge, hvis du ikke har dem med andet formål end at samle flere. Den glæde som Scrooge oplever da han endelig stopper med at tælle de fordømte mønter, og beslutter sig for et lykkeligere liv er så rørende at jeg har tårer i øjnene bare af at skrive om det.

Jeg tror måske en anden grund til at denne historie rammer mig så hårdt i år er det faktum at jeg ikke har været i julestemning de sidste par juleaftener, hvilket gør højtiden aldeles elendig når det eneste man kan tænke på er at få den overstået. Årsagen til dette er meget personlig for mig, men i julens ånd (og det faktum at jeg har det meget bedre) vil jeg gerne dele det med jer. Jeg har de sidste 2 år lidt af angstanfald og depression forbundet med at jeg har frygtet for mit liv og min fremtid fordi medierne har fortalt mig at jeg som humanist ikke er noget værd. Men jeg mener at det jeg laver har en værdi for mig og som jeg lige har læst det i Scrooge, så er det en glæde ingen kan tage fra mig.

Men i år er jeg klar til jul! SÅ GLÆDELIG JUL ALLE SAMMEN – og jeg håber jeres gaver er fyldt med bøger som indeholder vidunderlige eventyr i kan nyde i det nye år ❤

PS. Jeg læste bogen som en e-bog (jeg skammer mig, og skal så sandelig have skaffet en kopi til mine hylder), så billederne er fra Mickeys Juleeventyr.

2015-12-22 14.18.02

Bogklub #1 + Anmeldelse af All the Light We Cannot See af Anthony Doerr

I sidste weekend havde jeg en dinner-date med min bogklub som består af 2 dejlige piger jeg har boet sammen med det første sted jeg boede da jeg flyttede hjemmefra. Den ene er Kristina og den anden er Lisbeth, min blog-kollega Moonlit Madness – vi er Doktor Who nørder og elsker alle at læse. Så efter vi flyttede fra hinanden virkede det oplagt at vi indimellem ville mødes og diskutere bøger. Vi har allerede læst en masse forskelligt deriblandt bøger af Jojo Moyes og Haruki Murakami.

2015-09-12 16.01.54

Denne gang faldt valget på Anthony Doerrs All the Light We Cannot See som er en 2. verdenskrig roman. Gennemgående var vi faktisk alle sammen ret vilde med den. Kristina var på det nærmeste fløjet igennem den på ingen tid fordi hun var fanget og hun gav den topkarakter. Lisbeth var lige knap så vild med den da hun ikke alle steder havde følt sig lige fanget af den og gav den af den grund 4/5 stjerner.

Jeg selv havde utroligt svært ved at komme i gang med den – hovedsageligt fordi jeg blev ved med at falde i søvn når jeg læste i den. Jeg tror måske det har handlet om stress fra min side af, og det faktum at den lige skulle have lov at komme i gang, for efter en 100-150 sider blev det langt bedre! Pludselig var den langt mere fængende og kapitlerne lavede cliffhangers som gav god incitament til at læse videre. Bogen har kun 13 kapitler, men hvert kapitel er delt op i afsnit som nogen steder kun er 2 sider, hvor du hovedsageligt skifter mellem de to hovedpersoner; En blind, fransk pige ved navn Marie-Laure og Werner, en tysk, forældreløs dreng. De er begge meget unge under krigen og bliver begge tvunget ind i et magtspil de ikke forstår og som intet har med dem at gøre ud over hvor de bor.

2015-09-12 19.39.41

Jeg har givet bogen 5/5 blandt andet fordi jeg virkelig godt kan lide det budskab den sender – at venlighed kan betale sig. Du kan muligvis ikke se forskellen med det blotte øje, men den kommer måske nogen til gode og gør en forskel hos dem. Så i bund og grund handler den om karma. Men det er helt okay, for jeg tror virkelig at det gør en forskel hvilket signal du sender til verden og hvad du får tilbage – er du pissesur og nedern så behandler folk dig heller ikke pænt, men er du venlig og smiler så vil folk også gå lidt længere for at du skal fortsætte med at smile. Det er et vidunderligt budskab, specielt lige nu hvor næstekærlighed er en mangelvare af økonomiske og politiske årsager.

Men som sagt en virkelig skøn bog, som det glæder mig at have læst.

Velkommen kære rejsende!

Velkommen kære rejsende, til min blog Paper Quests! Så spænd hjelmen, grib din vandrestav og tag del i eventyret igennem bøgernes verden.

Hvem er jeg?

Mit navn er Sarah Jørgensen, jeg er 22 år og læser Litteraturvidenskab i Odense. Hvem er jeg? Jeg er en del af en døende race – Bogelskerne! Dem som ikke ved noget bedre end at sidde med en bog, hvad end den er ny eller gammel, og indånde dybt med ansigtet presset ind imellem dens sider i et forsøg på at snuse hele dens historie ind. Hele mit liv har jeg været fascineret af bøger. Som lille havde jeg ofte sår på min fingre, som stammede fra siderne når jeg, en anelse for ivrigt, skulle lukke op på en bestemt side i vores temmelig slidte udgave af Lademanns Leksikon, for at vise min mor et billede af en smuk fugl eller klam edderkop. Da jeg så fik øjnene op for bøger som Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl, Harry Potter af J. K. Rowling, Ringenes Herre af J. R. R. Tolkien og Det Gyldne Kompas af Philip Pulman var min skæbne besejlet, og jeg er nu i gang med en uddannelse som forhåbentlig vil kunne skaffe mig et job som redaktør på den anden side. Jeg havde engang et valgfag på uni om The Gutenberg Parenthesis, og hvis du ikke er bekendt med det, kan jeg godt anbefale den! Det er utroligt spændende og satte en masse tanker i gang hos mig med hensyn til bøger og digitalisering. Selv min ellers så søde kæreste foretrækker at læse sine bøger på telefonen hvor de ”ikke fylder” – forræder! Men han er også fra Island, det kan han jo ikke gøre for. Selv foretrækker jeg altid at sidde med bogen og kæle for håndværket og tankerne der er lagt ind i de mange sider. Bøger skal værnes om og elskes. Og det er da også derfor jeg har lavet denne blog – for at hylde bøger og de eventyr de bringer os på med ord som deres eneste virkemiddel.

Hvad læser jeg?

Tja hvis du ikke allerede har gættet det, så er jeg glad for fantasy! Faktisk er min største drøm at blive fantasy forfatter (inde for den genre kaldet Episk Fantasy), men jeg skriver ikke så godt når jeg er presset, og det er svært at læse på universitetet uden at være presset…Men jeg læser også meget klassik litteratur. Min første kærlighed var Engelsk Litteratur (specielt legenden om Kong Arthur), da jeg har en bachelor i engelsk, og tilvalg i Litteraturvidenskab. Jeg er meget glad for Thomas Malory, Oscar Wilde, Edgar Allen Poe og Brandon Sanderson – fair nok, det var ikke lige britisk det hele, men jeg holder da selvfølgelig også af både Shakespeare og Jane Austen! Jeg vil dog lige slå fast at ud over Jane Austen og John Greens The Fault in our Stars har jeg aldrig læst en bog med kærlighed som hovedemne at jeg brød mig om. Jeg har læst én Nicholas Sparks bog (Lucky You) som jeg ikke var særlig imponeret over, og Jojo Moyes Me Before You efterlod mig med en slem skuffet følelse. Så kort sagt; Fantasy, Dystopisk litteratur, klassiske værker, og så ellers lige hvad der fanger min interesse på et givent tidspunkt.

Join the Quest people!