Anmeldelse af Calendar Girl af Audrey Carlan

Sidste år udgav forlaget Lovebooks Audrey Carlans første 3 novellaer om Mia Saunders i en samlet udgave på dansk, og der var så meget hype omkring den serie! Hvert fald på mine sociale medier var der masser af billeder, og det blev kun forstærket da Audrey kom til København til Bog Forum i november sidste år. Jeg indrømmer blankt at jeg vidste det ikke ville være min genre da jeg satte mig til at læse den, men derfor havde jeg nu alligevel forventet mere af den.

Mia Saunders far drikker og gambler deres penge væk til hendes kriminelle ekskæreste, og efterlader faderen i en koma. Mia overtager sin fars massive gæld og lader sig hyre som escortpige i sin mosters firma, og opgiver midlertidigt sin egen drøm om at blive skuespiller. Hver måned bor hun hos en ny klient, et vilkårligt sted i USA og hver måned er der mulighed for en ekstra ”sengebonus” hvis tingene udvikler sig.

Helt ærligt syntes jeg det lød som en underholdende bog lige fra starten. Jeg kunne også godt lide Januar fordi den gav nogenlunde mening. Der var et par steder hvor jeg rullede en del med øjnene (så som da hun rådgiver en fremmed kvinde om at få børn ved deres første møde) men gennemgående følte jeg mig underholdt, så jeg valgte at fortsætte. Derefter blev det kun værre…

I Februar skal hun posere nøgen for en kunstner der vil male hende, men hun har et sammenbrud da han beder hende interagere med en anden statist til et billede. Jeg er med på at de skulle foregive at udføre noget intimt, men de gjorde det jo rent faktisk ikke (altså sex delen), og jeg undrer mig lidt over hvorfor vil den her pige være skuespiller hvis hun ikke engang kan fake at nyde en krammer? Jeg læste tænderskærende februar færdig og begyndte allerede der at overveje om det her virkelig var noget jeg ville læse færdig.

I Marts skulle hun spille en mands forlovede, men hun går fuldstændig i panik da hans mor begynder at diskuterer bryllupsplaner. Søde ven, hvad havde du regnet med hun ville snakke om? Og hun har vel fattet at hun ikke rent faktisk skal giftes med klienten selvom emnet bringes på bane. Hun er jo for pokker rejst den følgende måned! Jeg forstår ikke hendes angst over et bryllup der selvfølgelig ikke kommer til at ske! Hun gør faktisk nok godt for klienten i marts, men jeg kan ikke lade være med at føle at der er forceret at hun kan gøre så stor forskel på en enkelt måned i et andet menneskes liv, hver måned. Derudover rynker hun helt vildt på næsen af januar-fyren for at drikke whisky fordi det drikker hendes far og giver hende kvalme, men i marts har hun intet problem med at drikke sig stiv i Jameson whisky på Sankt Patricks dag…

Alt i alt har jeg valgt at give bogen 2 stjerner, for jeg syntes ikke Mia er en særlig troværdig karakter og hun er generelt bare lidt irriterende. Jeg syntes egentlig at præmissen for historien var god, men det er ikke særlig vellykket udført. Jeg har nok ikke tænkt mig at læse de andre tre bøger, selvom jeg gerne vil vide hvordan det hele ender. Måske låner jeg dem på biblioteket om nogle år når jeg har glemt for irriterende Mia er… Men chancerne er ikke store.

Advertisements

Hurtig opsummering af vinterlæsning

Jeg kan virkelig godt lide at blogge om de bøger jeg læser, men jeg er virkelig dårlig til at være kontinuerlig i mine oplæg. Det er der flere grund til, og i vintermånederne er den der fylder mest vinterdepression. Ikke at jeg har haft en i år heldigvis!

I december 2013 fik jeg en depression, og jeg er først nu, ved at komme af med eftervirkningerne fra den grusomme oplevelse at blive så kold indvendig i månedsvis. Men én af de ting som stadig hjemsøger mig, er når det er meget mørkt udenfor, og jeg skal kæmpe meget mere for at forblive glad i hverdagen. I de perioder får jeg tanker så som ”Hvorfor overhovedet prøve?” og ”Hvad er pointen?”. Det er på ingen måde så slemt som det har været førhen, men jeg skal stadig bruge meget mere energi på at stå op, og føre en normal hverdag i de måneder, end resten af året. Men jeg får det bedre år til år og hvem ved, måske bliver vinteren 2017 året hvor jeg blogger hele vinteren med et smil på læben ❤

Men det er stadig super synd, for jeg har læst nogle mega fede bøger jeg gerne ville have delt nogle tanker omkring, så her får I lige en lynopsummering af udvalgte titler jeg har læst siden november:

Rød Dronning af Victoria Aveyard – jeg må indrømme at jeg blev vanvittig skuffet over den her bog… Jeg følte ikke den var konsistent i sit univers (de har ikke telefoner, men de har kameraer?). Havde elektricitet været noget ukendt for dem, tror jeg det havde været federe at de var så overvældede over hendes kræfter. Udover det mindede den mig bare ret meget om Divergent af Veronica Roth, som heller ikke sagde mig særlig meget. Og jeg syntes den var meget forudsigelig (så det der ”vilde plottwist” til sidst havde jeg regnet ud så snart hun ankom til slottet). Så det blev kun til 1 stjerne fordi jeg blev så skuffet.

Hannibal Lector serien af Thomas Harris – denne serie består af 4 bind og jeg blev overrasket over hvor godt adapteret til film den er. Der var ikke ret mange detaljer som ikke nåede op på skærmen. Så hvis man har set filmene for nylig er de dog desværre lidt kedelige. En sjov detalje er at Hannibal i bogen har 6 fingre på den ene hånd. Jeg gav dem alle 3-4 stjerner.

Tyvenes Marked af Jan Guillou – det her var én af de bøger jeg havde med til Bog Forum i november hvor Jan Guillou signerede bøger, og jeg fik hans autograf. Jeg må dog bekende at jeg ikke havde læst den før jeg mødte ham, men jeg blev bestemt ikke skuffet! Før Bog Forum valgte jeg at genlæse en af mine ynglings bøger Ondskab og det var nok også den eneste grund til at flere af bipersonerne i Tyvenes Marked fik en klokke til at ringe et sted. For Erik og Pierre er begge med! Det var et fabelagtigt gensyn, og selvom Tyvenes Marked er klassificeret som en krimi, var der ingen mord, men det gjorde den bestemt ikke kedelig.

Mit vilde år: to dage gift, fem dage single (Eng: Wild oats project) af Robin Rinaldi – jeg ved ikke hvor mange af jer der har hørt om den her bog, men jeg havde læst om den et par gange på diverse medier og var altså lidt nysgerrig. Det er en sand historie skrevet af Robin om Robin og hendes liv i et barnløst forhold. Da hendes mand igennem 18 år bliver steriliseret, får det en lang række konsekvenser for deres ægteskab. Blandt andet beslutter Robin sig for at hvis hun virkelig skal blive gammel uden børn, vil hun som minimum have haft mere en 3-4 sexpartnere i sit liv. Derfor får hendes mand og hende et åbent forhold og bogen beskriver hendes seksuelle oplevelser og livet i et åbent forhold, og den tillid det kræver. Det er en næsten grænseoverskridende ærlig fortælling, og selvom jeg hverken gik ind for hendes måde at håndtere sin problemer på eller hendes livsstil, så har jeg stadig meget respekt for Robin Rinaldi og hendes bog. Jeg har givet bogen 4 stjerner for mod og ærlighed.

Hvor taler du flot dansk af Abdel Aziz Mahmoud – Jeg så Abdel på Bog Forum hvor han netop var for at snakke om denne bog, og de problemstillinger som den omhandler. Jeg fandt ham både inspirerende og sej og havde jeg haft pengene havde jeg også købt bogen på stedet, men livet på SU er ikke altid så nemt. Så da jeg fandt den som lydbog på Mofibo måtte jeg jo lige vide hvad Abdel ellers havde at sige. Og jeg kan kun sige én ting om den her bog: den er SÅ vigtig. Alle burde læse den. Jeg kan blive så arrig af hvide, privilegerede røvhuller som er uden tanke for hvad deres ord gør ved andre. Hvis vi betragter racisme som noget der kommer i ”grader” så er ’velment racisme’ næsten det værste. ”Jeg tager hensyn til dig, er jeg ikke god”… Nej behandl mennesker med respekt uanset deres hudfarve, og reager i en given situation præcis som du ville i enhver anden situation hvor du står overfor et andet menneske. Udtalelser som ”hvor taler du flot dansk” (sagt af Bertel Haarder til Abdel i radioen) er så ignorant og dumt sagt når manden er vokset op i Middelfart. Ja der er kulturforskelle, men hvorfor skal det stoppe os i en smuk sameksistens? Noget af mit ynglings mad er Tikka Masala og sushi som bestemt ikke er særlig dansk. Kaffe er fra Etiopien for filan. Jeg har givet bogen 5 stjerner fordi den stemmer så meget overens med min egne holdninger og den er vanvittig aktuel i den verden vi lever i lige nu.

Howl’s Moving Castle af Diana Wynne Jones – jeg elsker tegnefilmen af Hayao Miazaki og jeg har længe haft bogen stående på min reol, så nu skulle det være. Den er er et moderne eventyr og helt vildt sød. Jeg var specielt helt vild med starten hvor den tog udgangspunkt i eventyrregler og hvordan karaktererne bryder med dem. Vores hovedperson er den ældste af tre døtre, og hun mener derfor ikke at have et særlig interessant liv i vente fordi ”alle ved at hvis 3 søskende drager ud, er det altid den ældste der fejler først”. Den var anderledes end filmen, og ikke altid til det bedre, men jeg nød den stadig uendelig meget. Jeg har givet den 5 stjerner på goodreads, for man kan ikke give den 4.5 og den fortjente mere end 4!

Det her var bare nogle af de bøger jeg har læst siden november selvfølgelig, men ellers blev det her et meget langt blogindlæg.

Nu er det endelig vejr til nye eventyr! Glædelig forår alle sammen ❤

Anmeldelse: The Sky is Everywhere af Jandy Nelson

Bogen handler om Lennie som vi møder lige efter at hendes storesøster er faldet død om af en hjertefejl. Bailey var 19 år da hun døde og kæreste med Toby. Søstrene boede hos deres mormor sammen med deres onkel og storesøsterens død rammer derfor hårdt i den lille familie. Dette er en bog om at takle sorg og de følelser som der gennemsyrer Lennies liv efter hendes søsters død. Mere kan jeg desværre ikke rigtig sige om handlingen uden at afslører for meget, føler jeg, men her er lige et citat;

“My sister will die over and over again for the rest of my life. Grief is forever. It doesn’t go away; it becomes a part of you, step for step, breath for breath. I will never stop grieving Bailey because I will never stop loving her. That’s just how it is. Grief and love are conjoined, you don’t get one without the other. All I can do is love her, and love the world, emulate her by living with daring and spirit and joy.”

2016-08-17 17.21.54

Jeg er meget splittet over den her bog, må jeg indrømme. På den ene side har jeg sjældent haft så mange tårer i øjnene, så mange gange i løbet af en bog og på den anden side kan jeg mærke at mig og YA litteratur er ved at vokse lidt fra hinanden. Denne følelse kommer blandt andet af at jeg flere gange tog mig selv i et vende øjne af de naive kærlighedserklæringer som for 17-årige i mine øjne simpelthen er for dumme. Når jeg læser befinder jeg mig i en parallel virkelighed hvor jeg ser handlingen for mig som en film, men nogle af udtalelserne omkring kærlighed er så blåøjede at det brutalt henter mig tilbage til virkeligheden og jeg misfornøjet befinder mig tilbage på mit værelse. Det er selvfølgelig også et spørgsmål om at anerkende hvilken genre det er man læser og det er her jeg kan mærke at jeg måske burde skære lidt ned på chick-lit YA. Men bogen skal helt klart have det til gode at hvis man lide kærlighedsbøger i kombination med dybe og uudgrundelige emner så er den en sikker vinder! Jeg græd så meget til den her bog…

Det her er mit andet møde med Jandy Nelson efter at jeg læste I’ll give you the Sun sammen med min læseklub, men jeg vil sige at jeg faktisk bedre kunne lide denne her, selvom jeg har givet dem det samme antal stjerner på goodreads. Bøgerne har det tilfældes at de begge handler om forholdet mellem søskende og sorg. I I’ll give you the Sun dør tvillingeparret Noah og Judes mor i en forfærdelig ulykke og den er fortalt skiftevis imellem deres synspunkter, Noahs perspektiv før moderens død og efter  hendes død i søsteren Judes. Det er en virkelig god måde at fortælle det på men der var elementer i den som gjorde mig frustrerede til trods for at den også var virkelig god (for eksempel dens forudsigelighed). Igen mig og teenage litteratur skal nok til at holde en pause…en sidste ting som begge bøgerne også ligger vægt på er kunst i alle afskygninger, hvilket jeg fandt virkelig inspirerende. Karaktererne i begge bøger udtrykker sig enten igennem musik eller malerier eller skulpturer. Jeg elsker det!

Jeg tror ikke på at man kan blive for gammel til nogle genrer, jeg elsker børne- og ungdomsbøger alt for højt, specielt fantasy. Men jeg tror at det handler om ens state-of-mind når man læser det og om man kan relaterer til det på et givent tidspunkt. Jeg tror ikke jeg kan relaterer til chick-lit YA lige nu fordi befinder mig på et tidspunkt i mit liv som er temmelig stabilt i forhold til at jeg er i fastforhold og går i skole. Chick-lit YA har mange kraftige følelser i spil (som oftest i forhold til kærlighed) og min hverdag indeholder stærke følelser på nogle andre punkter lige nu (angst, uddannelse etc.). Derfor tror jeg ikke at jeg er så begejstret for denne bog som jeg måske kunne have været, hvis jeg havde læst den tidligere i mit liv.

Hvad jeg dog er nødt til at sige om Jandy Nelson er at hun skriver såååååå smukt! Hendes beskrivelser og hendes sammenligner er uovertrufne. Hendes beskrivelser af sorg og fænomenale og så meget sorg har jeg endnu ikke oplevet i mit liv, men det er så hjerteskærende og rammende at jeg alligevel sidder med tårer i øjnene igennem størstedelen af det. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om folk der faktisk har oplevet denne type sorg er enige, men jeg syntes at Nelson formår at gøre sorg poetisk i alle dens afskygninger. Og dette gør sig gældende i begge hendes bøger. På baggrund af dette har jeg valgt at give bogen 4 ud af 5 stjerner, for man skal huske at anerkende hvilken genre det er man læser og den er så gudesmukt skrevet!

Velkommen kære rejsende!

Velkommen kære rejsende, til min blog Paper Quests! Så spænd hjelmen, grib din vandrestav og tag del i eventyret igennem bøgernes verden.

Hvem er jeg?

Mit navn er Sarah Jørgensen, jeg er 22 år og læser Litteraturvidenskab i Odense. Hvem er jeg? Jeg er en del af en døende race – Bogelskerne! Dem som ikke ved noget bedre end at sidde med en bog, hvad end den er ny eller gammel, og indånde dybt med ansigtet presset ind imellem dens sider i et forsøg på at snuse hele dens historie ind. Hele mit liv har jeg været fascineret af bøger. Som lille havde jeg ofte sår på min fingre, som stammede fra siderne når jeg, en anelse for ivrigt, skulle lukke op på en bestemt side i vores temmelig slidte udgave af Lademanns Leksikon, for at vise min mor et billede af en smuk fugl eller klam edderkop. Da jeg så fik øjnene op for bøger som Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl, Harry Potter af J. K. Rowling, Ringenes Herre af J. R. R. Tolkien og Det Gyldne Kompas af Philip Pulman var min skæbne besejlet, og jeg er nu i gang med en uddannelse som forhåbentlig vil kunne skaffe mig et job som redaktør på den anden side. Jeg havde engang et valgfag på uni om The Gutenberg Parenthesis, og hvis du ikke er bekendt med det, kan jeg godt anbefale den! Det er utroligt spændende og satte en masse tanker i gang hos mig med hensyn til bøger og digitalisering. Selv min ellers så søde kæreste foretrækker at læse sine bøger på telefonen hvor de ”ikke fylder” – forræder! Men han er også fra Island, det kan han jo ikke gøre for. Selv foretrækker jeg altid at sidde med bogen og kæle for håndværket og tankerne der er lagt ind i de mange sider. Bøger skal værnes om og elskes. Og det er da også derfor jeg har lavet denne blog – for at hylde bøger og de eventyr de bringer os på med ord som deres eneste virkemiddel.

Hvad læser jeg?

Tja hvis du ikke allerede har gættet det, så er jeg glad for fantasy! Faktisk er min største drøm at blive fantasy forfatter (inde for den genre kaldet Episk Fantasy), men jeg skriver ikke så godt når jeg er presset, og det er svært at læse på universitetet uden at være presset…Men jeg læser også meget klassik litteratur. Min første kærlighed var Engelsk Litteratur (specielt legenden om Kong Arthur), da jeg har en bachelor i engelsk, og tilvalg i Litteraturvidenskab. Jeg er meget glad for Thomas Malory, Oscar Wilde, Edgar Allen Poe og Brandon Sanderson – fair nok, det var ikke lige britisk det hele, men jeg holder da selvfølgelig også af både Shakespeare og Jane Austen! Jeg vil dog lige slå fast at ud over Jane Austen og John Greens The Fault in our Stars har jeg aldrig læst en bog med kærlighed som hovedemne at jeg brød mig om. Jeg har læst én Nicholas Sparks bog (Lucky You) som jeg ikke var særlig imponeret over, og Jojo Moyes Me Before You efterlod mig med en slem skuffet følelse. Så kort sagt; Fantasy, Dystopisk litteratur, klassiske værker, og så ellers lige hvad der fanger min interesse på et givent tidspunkt.

Join the Quest people!