Bog Forum

Torsdag den 10. november drog jeg til hovedstaden for at overnatte hos min søde veninde Janni, fordi vi havde besluttet os for at tage til Bog Forum fredag morgen sammen. Vi fik aftenen til at gå med at gennemgå programmet og skrive ned hvad vi hver især ønskede at se i løbet af weekenden. Fredag morgen forløb i forventningens glæde og vi væltede glade ind af døren ved Bella Centeret i København. Det var første gang vi var af sted begge to, så vi havde ingen idé om hvad vi skulle forvente.

Skuffede blev vi i hvert fald ikke!

Fredagen forløb stille og roligt hvor vi gik rundt og kiggede på alle standene og mentalt kærtegnede de bøger vi ønskede os (så vi har befamlet en del uskyldige bøger i den weekend…). Jeg var til et oplæg om 5 klassiske debutantfejl hos nye forfattere ved Skriveværkstedet. De var meget basic men nogen gange er det okay at blive mindet om disse ting, så jeg tog en flyer med hjem til at minde mig om det Heidi Korsgaard fortalte i sit oplæg.

Derefter fik jeg mødt Nanna Foss og fik signeret mit eksemplar af Leoniderne! Nanna var super sød og jeg glæder mig til at læse det kommende bind 3 i Spektrum serien.

2016-11-11-23-14-46

Vi var også forbi Hvid Scene og høre Patrick Ness snakke om Monster og jeg kan slet ikke komme mig over hvor nede på jorden og behagelig Patrick Ness var i virkeligheden. Jeg har igennem længere tid fulgt ham på Instagram og hygget mig over det faktum at han deler utroligt mange billeder af sin kat (som lige har haft forstoppelse, det lille pus). Kald mig bare sær, men jeg elsker når kendte mennesker er afslappede (og jeg kan anbefale hans IG til alle der trænger til et smil i løbet af dagen).

2016-11-11-15-37-11

Senere så vi Abdel Aziz Mahmoud snakke om sin aktuelle bog Hvor taler du flot dansk som omhandler den gængse indvandrer og integration. Det var et både morsomt og inspirerende liveinterview om nogle meget samfundsrelevante emner, og jeg vil helt klart glæde mig til at læse hans bog!

Jeg så også Lars Mikkelsen derude i løbet af dagen. Jeg har ikke set hans navn på programmet så han må have været der af private grunde. Ikke desto mindre var det meget svært for mig ikke at gå hen og kramme ham. Manden er en samfundsskat, og jeg elsker hans stemme ❤ Men det tror jeg havde været lidt svært at forklare ham, så jeg dyede mig og gik et andet sted hen.

 

Lørdag var en super travl dag! Fredag ankom min veninde Lisbeth også og vi havde alle vidt forskellige planer for hvad vi ville se i løbet af lørdagen, og der blev taget nogle hårde prioriteringsvalg, fordi der var så meget godt der lå samtidigt. Jeg valgte for eksempel at undvære at se Lene Kaaberbøl fordi jeg har mødt hende før, og hun var der udelukkende for at signerer og ikke snakke.

Vi var kommet lidt sent ud af fjerene og køen til at komme af med overtøj tog længere tid end forventet så vi nåede kun lige at skimte Dennis Jürgensen hen over hovedet på en masse mennesker og det samme med Milena Penkowa. Derefter fik vi alle signeret vores bøger af Patrick Ness, som vi ikke havde nået at få gjort dagen før. Mine veninder havde begge måtte købe en signeret udgave af hans bog, men ønskede samtidigt også begge at få deres eget navn skrevet ind i bogen, så vi stod alle 3 i kø. Han tog det ved godt mod og signerede Lisbeths ”Who made me sign my name twice” haha!

2016-11-12-21-33-33

Derefter var jeg ovre og se Sebastian Klein snakke om hans bog Fra min faders skygge som har været temmelig meget i medierne. Det viste sig at medierne har været lige lovlig hurtigere til at dømme en bog på dens omslag, for titlen faktisk var ment som en joke. Dog er bogen stadig alvorlig og Sebastian har forsøgt at give et retvisende billede af sin far som menneske. Den lyder som en emotionel oplevelse og jeg håber at jeg på et tidspunkt kan komme til at læse den.

Hella Joof har lige udgivet en bog hun kalder Papmachéreglen og hun skulle liveinterviewes på Gyldendals Tranescenen. Men vedkommende som skulle stå for interviewet fik dobbeltbooket sig selv, så Hella besluttede at stille op alene og fortælle om et par af reglerne fra hendes charmerende lille bog. Jeg er ikke ked af at indrømme at jeg græd af grin før de 20 minutter var gået, den kvinde er simpelthen fantastisk! Hun har så meget livsglæde og hvis der er noget jeg ærgrer mig over efter denne weekend, så er det at jeg ikke købte hendes bog og fik en krusedulle af hende. Men pengepungen havde mig i sin magt og der var så mange andre bøger jeg havde besluttet mig for at købe.

Lørdag blev også dagen hvor jeg fik signeret min kopi af Ondskaben som jeg i fordums tid har læst i folkeskolen og knuselsket lige siden. Det var derfor et stort øjeblik for mig at kunne trykke mit signerede eksemplar ind til mig, og læse videre hvor jeg var kommet til (genlæser den for nostalgien).

Da jeg er kæreste med en islænding har jeg en hvis interesse i den nordliggende ø og jeg besluttede derfor også at tage forbi interviewet med Yrsa Sigurdardottir som gæstede Bog Forummet om lørdagen. Hun blev interviewet af Ida Wohlert og Sara Blædel, som tydeligvis var en kæmpe fan af Yrsa. Selv gør jeg mig ikke så meget i krimi genren, og da de desværre ikke havde nogle islandske kopier med af bogen, blev det heller ikke til et køb for mit vedkommende.

Jeg fik også købt og signeret Ravnens Hvisken af Malene Sølvsten. Jeg har ganske vidst allerede læst og anmeldt den, men jeg elsker dansk fantasy og vil gerne støtte op om det når nu hun kommer med flere bøger! Dog spurgte hun ind til hvem af karaktererne jeg bedst kunne lide og spørgsmålet tog mig lidt på en mental sengekant (laaaaaaaang dag) så jeg sagde bare det første navn jeg kunne komme i tanker om og jeg kunne se at hun ikke helt forstod mit valg… Lidt pinligt, når jeg nu lige har læst den og så ikke kan huske karakternes navn haha.

Jeg var også inde og høre Lene Dybdahl fortælle om hendes nye fantasy serie ved navn Skyriel. Da det foregik på børnescenen (og i kraft deraf var temmelig pædagogisk) følte jeg ikke helt den store begejstring for at få læst bogen hurtigst muligt, men målgruppen var tydeligvis ikke møntet på os ”ældre børn”. Ikke desto mindre står den på min venindes reol og jeg agter at stjæle den næste gang jeg har en rolig stund. Den kunne måske være en god read-a-thon bog? Hmm.

Lørdag var simpelthen spækket med oplevelser, og aldrig har jeg været så ked af ikke kunne klone mig selv og se alting.

 

Søndag var lidt mere afdæmpet og i et stille og roligt tempo.

Vi ville gerne have set Ole Henriksen, men valgte at sove lidt længere og komme senere. Jeg så ham dog alligevel flere gange i løbet af dagen. Den skjorte var ikke til at overse!

Derudover fik jeg købt og signeret et eksemplar af Vejen til Panteon af Boris Hansen som så en smule fortvivlet ud da jeg fortalte at jeg glædede mig til at læse den og havde hørt gode ting om den. Han spurgte en forsigtigt om jeg var en bog blogger og han blev en anelse mere hvid i ansigtet da jeg sagde ja haha. Jeg er sikker på han ikke har noget at være så bekymret for, men hvis jeg stod i hans position (krydser fingrer for det sker en dag) så havde jeg det nok på samme måde. Bog bloggere kan være hårde kritikere.

Derefter så jeg Lisbeth Zornig og Michael Lindholm snakke om deres nye bog Bundfald på Hvid Scene. Bogen tager udgangspunkt i virkelige hændelser men formidlet som skønlitteratur. Generelt var Lisbeth og Michael så inspirerende at høre på at jeg er ret sikker på jeg skal have læst den bog snart. Jeg har fundet den på mofibo selvom det pinte mig ikke at kunne købte et fysisk eksemplar med en signering af forfatterne. Suk!

Vi var også forbi og høre Anders Fogh Rasmussen snakke om hans nye bog Viljen til at lede som handler om at han mener USA bør fremstå som en slags verdenspoliti. Det vil jeg nu mene at de allerede gør for meget til min smag, men vi kan jo ikke alle være enige! Det lød dog ikke som om Hr Fogh havde særlig meget held med at få Donald Trump i tale, så nu må vi hvordan det går.

Vi afsluttede søndagen med at se et liveinterview hvor Anders Lund Madsen interviewede Julia Lahme og Geo, vedrørende bogen Før jeg forsvinder af Paul Kalanithi. Det blev et interview om deres forhold til døden og til at være pårørende til folk som kæmper for at overleve. Det var i mine øjne en fantastisk afslutning fordi hver gang de blev lidt for triste eller meningsfulde, sørgede Anders Lund Madsen lige for at løfte stemningen og holde humøret oppe.

2016-11-13-16-02-28

Alt i alt var det en virkelig dejlig weekend og jeg kommer tilbage efter mere næste år!

Advertisements

Anmeldelse af Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten

Om blot 10 dages tid løber dette års Bog Forum af staben i Bellacenteret i København og jeg har for første gang fået købt mig en billet! Jeg glæder mig allerede som et lille barn over at skulle møde Patrick Ness og Jan Guillou, fordi jeg tudbrølende elsker deres bøger! Men der kommer jo også mange andre forfattere som fortjener både tid og kærlighed, og jeg har derfor udarbejdet en lidt ambitiøs læseliste som jeg så vidt muligt ønsker at kværne inden.

På denne liste var blandt andet Ravnenes Hvisken som er en debutroman af Malene Sølvsten. Jeg ejer den ikke selv endnu, men jeg fandt lydbogen på mofibo og tænkte why not. Lydbogen er næsten 21 timer lang (bogen er 700 sider), så jeg tænkte at den kunne jeg da stille og rolig snige mig igennem de kommende par uger… den første aften jeg tændte for den hørte jeg de første 10 kapitler i træk, hvilket svarer til 3-4 timer af lydbogen. Derefter sov jeg seks timer for så at vågne tidligt og høre de næste 2 timer inden jeg stod op. For nærmest hvert kapitel ender i en cliffhanger, og selvom jeg satte den på pause og forsøgte at sove, måtte jeg tilbage og starte den for at høre næste kapitel også. Jeg blev således færdig med den i løbet af et par dage.

Bogen handler om 17-årige Anne som er clairvoyant, og kan se folks fortid bare af at stå for tæt på dem. Hun har ikke ret meget kontrol over sine evner, og undgår bevidst andre menneskers selskab. Hun begynder i gymnasiet ved bogens begyndelse, i den lille flække hvor hendes forældre boede, indtil de forsvandt sporløst og efterlod hende til systemet og utallige plejefamilier. Hendes eneste ven er hendes kæmpe af en hund, der meget passende går under navnet Monster. Men alt dette ændrer sig på hendes første skoledag hvor hun møder Luna og Mathias, som af uforklarlige årsager ønsker at lære hende bedre at kende, til trods for hendes bedste forsøg på at undgå dem. Denne bog starter som enhver anden teenage sapstory om en pige der er sikker på hun er bedre tjent med at være i fred, men alligevel ender med at få venner. Men meget hurtigt ændrer alting sig, for Anne drømmer om en rødhåret pige som bliver myrdet og får ridset en rune ind i ryggen med en kniv. Samtidig begynder en morder at myrde unge rødhårede piger, og en af dem går sågar i Annes klasse. Det er svært at fortælle meget mere om bogens handling uden at afsløre for meget. Men I kan læse bagsideteksten på goodreads, hvis I ikke allerede har gjort det. Og ja, den der ildevarslende ”En vil hun forelske sig i. En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå hende ihjel.” Bliver besvaret i første bog, så man ikke sidder på pinebænken frem til næste bog bliver udgivet næste år. Alt andet havde da været ondt.

2016-10-31-13-28-46

Det her er en af de der historier hvor alting sker påfaldende samtidigt. Hun har levet i 17 år uden at møde nogen som hende selv og pludselig vrimler hendes omgangskreds med sære væsner, mennesker med overnaturlige kræfter og alt muligt andet. Det er hele den der påfaldenhed der skærer lidt i mine ører. Jeg kunne heller ikke helt lade være med at fnyse lidt af at der åbenbart er smukke mænd overalt som alle med ét finder Anne vildt attraktiv. Selvom jeg nu sagtens kan sætte mig ind i hendes fascination af den smukke Varnar med den nordiske accent (min kæreste er Islænding, så jeg kender fænomenet).

Jeg syntes det er super fedt at man bliver taget med bukserne nede, når man læser bogens begyndelse med en god portion eye-rolls, fordi man tror man ved hvad der skal ske og det hele så bare går amok. Men måske der godt kunne have været lidt mere opbygning, eller hvert fald mere af det som var en del af hendes hverdag inden det går løs. Dog skal det siges at jeg syntes det er super fedt med mere dansk fantasy! Jeg elsker at det er ved at være en genre vi endelig tager lidt mere seriøs og skænker den opmærksomhed den fortjener. Som kommende danske fantasy forfatter støtter jeg heftigt op om dette!

Alt i alt en solid debutroman fra Malene Sølvsten og jeg glæder mig meget til at møde hende på Bog Forum og få købt en signeret kopi af bogen. Jeg giver bogen 5 ud af 5 stjerner fordi den havde et godt flow, og en fed historie der til tider overvældede en smule. Jeg glæder mig virkelig til at se hvad der skal blive af Anne i den næste bog.

Anmeldelse: Den Faldne Djævel af Kenneth Bøgh Andersen

NU er historien slut. Tror jeg. Måske. Måske ikke? Det er hvert fald Kenneth Bøgh Andersens egne ord, men den har vi jo hørt før og han endte alligevel med at skrive 2 bøger mere til serien. Selv er jeg lidt splittet. Denne bog er en langt bedre afslutning end bog 4 var, fordi afklarer tingene meget bedre. Men jeg er også lidt vemodig over at sige farvel til dette univers…

Jeg absolut elsker det her univers! Det er simpelthen genialt og vanvittig underholdene at læse. Som kirkekorssanger har jeg lyttet til biblen og dens skrifttunge ord mangen en søndag, men dette er en helt ny vinkel og det er simpelthen for fedt. Selv det at forklare små bider til andre kan være sjovt fordi deres reaktioner på universet kan være underholende i sig selv. Mange vil kunne nikke genkendende til størstedelen af bogens hentydninger og bibelske intertekstualitet men hvis man er i tvivl nogen steder kan jeg anbefale at google det så man ikke misser meningen. Personligt kunne jeg ikke lige på stående fod huske historien om David og Goliat. Det har der dog ikke været så meget af i denne bog som i nogle af de andre, skal det lige siges.

”Og du…” Hun trådte hen til ham og strøg hans pandehår væk, blottede arrene i hans pande. ”Filip Engell. Eller som vi kalder dig her i familien…” Hun lænede sig frem og kyssede ham på kinden. ”Englen Filip”

2016-09-17-13-33-51

Når det er sagt så er det dog ikke et univers man skal gå alt for meget efter i sømmene, for så er der plothuller og ting som ikke helt giver mening. Men jeg er af den opfattelse at det ikke er Kenneth Bøgh Andersens skyld. Jeg tror det er fordi nogle ting simpelthen ikke kan hænge sammen rent metafysisk og stadig give mening i dette univers, men hvis man ikke går alt for meget op i den slags så er det en fed historie.

Det er også som om bogen er en lang aha-oplevelse for Filip og det kan godt blive lidt trættende i længden at han hele tiden opdager noget nyt, og konstant er i kapløb med tiden. For læser du det nok gange mister ordene lidt deres betydning. Han har også en vanvittig god evne til at huske ting lige netop som de er relevante, selvom de skete i sidste bog og jeg dårligt selv kan huske dem.

Jeg elsker dog karakteren Lucifer! Han har siden bog 1 været min favorit med hans frustrerede udtalelser, men selv han når et niveau af blind naivitet som godt kan gå mig lidt på nerverne. Selvfølgelig er det tiltænkt som en børnebog, men så blank ville fanden altså aldrig være.

”Du får ham jo næsten til at lyde omsorgsfuld, Filip.” Lucifer lo. ”Og dig selv til at lyde som en præst. Et erhverv, som man i øvrigt tænker, burde være en sikker adgangsbillet til haven, ikke sandt? Du ville blive forbløffet over, hvor mange der havner hos os i stedet.”

Men ak, det er en skøn bog ❤ Jeg har valgt at give den 4 stjerner ud af 5 på den baggrund at de små plothuller skinner lidt meget igennem her til sidst. Selvom jeg holder uendelig meget af universet og føler at dette var en langt bedre afslutning på historien, syntes jeg nu stadig at nogle af de andre bøger var bedre.

Forfatter i Fokus #1

I dag vil jeg gerne tale om en forfatter som står mit hjerte meget nær; Knud Holten.

Det er næsten 20 år siden han har udgivet noget sidst, men han har haft en yderst produktiv karriere med 39 udgivelser på 30 år. Jeg skal gerne indrømme at jeg personligt kun kender ham for én serie. Men det agter jeg at lave om på nu, for denne serie er én af grundene til at jeg vil være forfatter.

Jeg kan stadig huske da jeg som teenager gik igennem biblioteket i min barndomsby Ringe (5750), og lod mine fingrer kærtegne ryggene på alle de eventyr jeg så frem til at tage del i (so cheasy, no judging). Jeg kan huske da jeg satte mig for at hvile mine stakkels fødder, men selvfølgelig vendte imod den nærmeste bogreol så jeg stadig kunne beundrer og der stod de så; Alex Morgenstjerne bøgerne! 6 fantasy bøger udgivet fra 1982-1999 og med detaljerede forsider som lovede dig masser af eventyr. Jeg tror min bror og jeg har læst disse bøger på skift fra vi fandt dem til jeg startede på gymnasiet og de gik lidt i glemmebogen. Men så godt og vel for 2 måneder siden gav min far mig hans login til Mofibo (jeg vinkede farvel til mit liv med det samme og har indtil videre slugt 25 bøger). Og det var her jeg endnu engang stiftede bekendtskab med Alex og hans fantastiske eventyr! Samtlige bøger lå derinde som lydbøger, og blev sågar læst højt af hans søn Kasper Holten.

Men grunden til at jeg har valgt at dette blogindlæg skal handle om Knud og ikke om Alex, eller hvert fald ikke udelukkende Alex, er fordi jeg opdagede noget forfærdeligt da jeg hørte den sidste bog færdig forleden. Serien om Alex Morgenstjerne indeholder 6 bøger og den sidste bog ender på en måde der taler tydeligt for at den ikke var tiltænkt som den afsluttende bog i serien, hvilket jeg i min barndom slet ikke har skænket en tanke fordi jeg blot startede forfra igen og igen. Faktisk har Knud Holten ikke udgivet noget siden Alex Morgenstjerne og Flammeøglens Tåre i 1999. Jeg troede at eftersom jeg ikke kunne huske slutningen, kunne jeg se frem til at genopdage den som for første gang – enhver læsers drøm, ikke sandt?

Jeg skriver eksamen fortiden og det er virkelig ikke min stærke side, så denne ikke-afslutning overvældede mig til randen af tårer, og jeg følte mig lidt som Hazel Grace fra The Fault in Our Stars som heller ikke får en ordentlig afslutning på den bog hun bliver ved at genlæse, og gentagende gange forsøger at tage kontakt til forfatteren bag. Jeg gjorde derfor det eneste en følelses og irrationel pige på 23 kunne gøre i et forsøg på svar.

Jeg google Knud Holten!

Min naive idé var at opspore en e-mail adresse eller noget lignende, og allernådigst bede om nogle svar på mine grædende cyberspace-knæ (jeg fandt en adresse men krak siger der bor nogen andre *stalkeralert*). Det var der jeg opdagede at Knud Holten i år har 50 års jubilæum på sin debutroman. Bum bum, siger jeg bare! I 1965 blev han uddannet som journalist og allerede i 66 blev han redaktionschef og udgav sin første roman. Jeg opdagede det kun fordi min mor er født i 66 og vi skal sjovt nok fejre hendes 50 års fødselsdag her til sommer. Holten giftede sig desuden også det år med en malerinde ved navn Rigge Gorm og deres søn, Kasper, er skulptør, så der er virkelig tale om kreativitet i blodet hos den familie.

6835040

(Fun fact: hvis du googler titlen på bog 6 så kommer der en masse billeder op fra min blog, inklusiv et billede af mig! Det er lidt sjovt eftersom jeg aldrig har nævnt Knud Holten på min blog før dette indlæg, men jeg er bestemt en fan :D)

Jeg fandt også et højst besynderligt interview på forfatterweb.dk af Inger-Lise Langvad og Grethe Nymark fra 1988 hvor Knud Holten blandt andet har sagt nogle af følgende ting:

Fødested: Dragernes Dal, Hvirvelvinds-Øen
Øjenfarve: Skærebrænder-blå
Af idræt interesserer jeg mig for: Fribrydning for el-guitarer
Jeg kan ikke fordrage: Vold, indelukker, kuglepenne og personer, der ikke holder ord
Jeg kan bedst lide: For meget af det gode
Mine højeste ønsker er: At være en uregerlig forfatter i en fredelig verden
Jeg kunne tænke mig at blive: En lykkelig olding – til sin tid!
>> Fra fødslen har jeg haft en uudtømmelig, grænseløs fantasi. Fra jeg har kunnet tale, har jeg været fyldt med løgn. Fra jeg lærte at beherske alfabetet, opgav jeg mine drømme om at gøre karriere som skopudser eller brandmand, men besluttede at vende alle mine utålelige løgnehistorier til digterisk sandhed. Sådan undgik jeg forbryderbanen og blev en rig og berømt forfatter! <<

Hvordan kan man andet end at holde af den her mand?????

Afslutningsvis vil jeg sige at jeg har elsket bøgerne om Alex Morgenstjerne i årevis – de er fantasifulde og forunderlige og spækket fra ende til anden med særprægede væsner og legendariske oplevelser. Det er dog børnebøger så forvent ikke at sidde med en bog der er uforudsigelig. Men det er det som er charmen i disse bøger. De bringer dig fra A til B på en overraskende måde selvom du sagtens kan se hvordan den ender når du åbner den. Jeg har den grund givet samtlige bøger 5 ud af 5 stjerner, men jeg skal gerne indrømme at jeg er nok en lille smule påvirket af nostalgi her…

Kort om Alex Morgenstjerne serien:

Alex er forældreløs og vokset op på børnehjemmet tusindfryd, men det er bestemt ikke nogen lykkelig tilværelse og han er derfor mere end lykkelig for at komme derfra da han en dag får at vide han har en tante som ønsker at adoptere ham. Clotilde Morgenstjerne er en gammel enke som har levet et liv i sus og dus, og vi hører kun brøkdele af hvad hun igennem sit liv har oplevet hist og her. Hendes nyligt afdøde mand Sidenius Morgenstjerne var en opfinder og det er ofte ting fra hans kontor eller nogle af hans mange venner som har brug for hjælp, som fører dem på deres eventyr i hver af bøgerne. Hans bedste opfindelse var den bomstærke, dybt forfængelige og bage-glade robot Hjalte som tager del i næsten alle Alexs eventyr (Hjalte er en af mine yngling karakterer! Ham og Filitot fra bog 6). Familien Morgenstjernes motto er at de altid er bevæbnede med deres uudtømmelige fantasi, deres frækhed og enestående talent for improvisation og de gør flittigt brug af alle delene igennem alle 6 bøger og det er absolut fremragende! Jeg kan anbefale alle med en barnlig sjæl at opsnuse disse danske litterære perler, eller læse dem højt for jeres børn, hvis I har sådan nogen. I vil ikke fortryde det.

Jeg håber I vil nyde eventyrene med Alex Morgenstjerne!

PS. Hvis Knud Holten nogensinde skulle falde over min blog vil jeg derfor gerne lige sige at jeg håber hans ønske er blevet opfyldt eller hvert fald nærmer sig og at han er en lykkelig olding (han er trods alt kun 70 og har stadig en masse gode år til at give verden Alex Morgenstjerne bog 7, hvis han føler for det selvfølgelig (please, please, please)).

Read-a-thon #1

To gange om året løber det globale event Dewey’s read-a-thon af staben verden over, og jeg har nu overstået min fjerde gang! Read-a-thon er et 24 timers læsemaraton, og ud over at være en effektiv måde at krydse bøger af sin to-read-liste, er det også en prøvelse i udholdenhed og fokus. Hvilket jeg så sandelig manglede i denne omgang!

Jeg havde sat mig for at læse Lene Kaaberbøls trilogi om Katriona Teresadatter. Når man skal læse i så mange timer er det en god idé med noget der har gang i den og er forholdsvist let læst. Sidste gang (som var i oktober) læste jeg Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren og Den Uendelige Historie af Michael Ende. Jeg er en ret stor fan af Lene Kaaberbøl og jeg tænkte at det derfor skulle blive en smal sag at komme igennem disse dejlige bøger.

2016-04-24 16.13.22

Men jeg skuffede mig selv lidt denne gang. Read-a-thon starter klokken 14 i Danmark, og jeg holdte det traditionen tro sammen med min veninde Lisbeth fra Moonlit Madness – vi har siddet på hendes sofa under en dobbeltdyne alle 4 gange vi har deltaget indtil videre. Klokken 20 var jeg således færdig med min første bog Sølvhesten, og gik straks efter videre til bog 2 ved navn Hermelinen. Men det var som om det var langt hårdere at komme i gang, end med den første bog. Klokken 23 havde jeg læst 45 sider og måtte simpelthen gå en tur for at få lidt af rastløsheden ud af kroppen. Men lige meget hjalp det. Klokken 2.30 faldt jeg alligevel i søvn, godt 90 sider inde i bogen.

Desværre kan man ikke altid planlægge sig helt uden om hverdagen selvom man prøver. Jeg synger i Dalums Kantori og i dag skulle alle møde op til 2 konfirmationer. Hvilket jo bare var dødirriterende for det betød jeg var fanget i kirken fra 9-13 og mistede dermed 4 timer. Men jeg gjorde mit bedste for at stikke næsen i min bog ved hver eneste lejlighed og i den efterfølgende time, så da klokken blev 14 var jeg altså 175 sider inde i Hermelinen.

Jeg må blankt indrømme at jeg havde håbet jeg var nået til bog 3, Isfuglen, inden døgnet løb ud, men fokusset var ikke med mig denne gang, og søvn og kirke optog også en del tid. Det er selvfølgelig ikke nogen konkurrence og det er trods alt begrænset hvor meget ens krop vil samarbejde når man tvinger den til at sidde stille så længe. Det hele går ud på at have en dag med masser af læselyst og lækker afslapning.

Det lyder måske ikke lige umiddelbart sådan, men jeg syntes virkelig at read-a-thon er fremragende. Specielt hvis man kan finde nogen at læse sammen med (men det er jo op til den enkelte hvad de føler for) og har forberedt snacks, mad og spandevis af te og kaffe og en god stabel bøger. Jeg var denne gang også medlem af en gruppe på Facebook hvor folk fra hele verden delte billeder af deres bøger, læsesteder og fremskridt. Det var simpelthen så hyggeligt at være en del af. Den hårdeste del af det er at være oplagt og sidde stille på samme tid i 24 timer.

Næste read-a-thon er til oktober, og jeg håber nogle af jer har lyst til at være med til at hylde læsning og nyde nogle vidunderlige bøger til den tid!

Og nu vil jeg tage mig en lille lur før jeg læser videre i Hermelinen, for fy for den lede hvor kan de mærkes jeg kun har fået 5-6 timers søvn lige nu.

Anmeldelse af serien Den Store Djævlekrig #1-4

Kære rejsende – nogle gange er det ikke rejsen som er udfordringen, men selve det at berette om den der er det svære – jeg har ikke ladet høre fra mig i et stykke tid, så til alle der fortsat vil læse med er jeg glad for at have jer. Forhåbentlig bliver bloggen lidt mere regelmæssig fra nu af, og jeg har fået læst en masse godt mens jeg har været ”væk”.

2015-08-31 14.03.34

I anledningen af udgivelsen af bind 5 Den Faldne Engel i serien Den Store Djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen som udkommer om kun ganske få dage, følte jeg lige for at lave en samlet anmeldelse af denne vidunderlige serie.

Bøgerne beskæftiger sig alle med svære temaer så som død og ondskab, og Kenneth Bøgh Andersen giver gode, nuancerede perspektiver på hvert emne. Det er til tider både skræmmende og tankevækkende at se hvor langt nogen vil gå for det de tror er det rigtige at gøre. Hver gang jeg forventede at nu måtte denne side af sagen være lukket kom der en ny vinkel som gav mere stof til eftertanke. Nogen steder kunne jeg næsten ikke begribe at disse bøger var henvendt til et ungt publikum, fordi beskrivelserne er maleriske og emnerne kan til tide være meget hårde.

Selvom jeg læste disse bøger i en alder af 20+ så kedede jeg mig bestemt ikke. Kenneth Bøgh Andersen har en helt unik humor som er evigt tilstedeværende og selv de sørgeligste steder sidder du hurtigt med et lille smil på læben. Dog vil jeg råde forældre der overvejer at læse disse bøger højt for deres børn, at I læser dem for jer selv først – på den måde ved du hvad du har i vente. Men jeg tror også at disse bøger er sunde da de tvinger dig til at tænke og tage stilling til nogle ting man måske ikke ellers lige havde beskæftiget sig med (om end så vil jeg hvert fald våge at påstå at den kan tilbyde en ny vinkel). Hvad end du er 9 eller 36 eller over, så vil jeg anbefale at læse denne serie på en fridag, mens du ligger under en dyne og med en kop te i nærheden.

Djævlens Lærling – 4/5

Første bind i serien kan bedst beskrives som værende hyggelig. Jeg nød at besøge Helvede sammen med vores hovedperson Filip Engell, men karaktererne virker meget unge og meget naive og det var derfor hverken et særligt overraskende plot eller slutning. Men den er skøn – Kenneth Bøgh Andersens univers er i den grad underholdning nok i sig selv! Og store fortællinger skal jo starte et sted.

Jeg holdt specielt meget af de små kinder æg i historien hver gang Filip møder en historisk person som har forbrudt sig mod menneskeheden og vi hører hvad straf de er blevet tildelt i deres evighed i Helvede – nogle af dem er simpelthen geniale!

Dødens Terning – 5/5

Jeg tror faktisk at denne er min favorit af alle bøgerne i serien (hvert fald hidtil). Jeg lever mig meget ind i bøger og denne rørte mig så meget at jeg brød ud i tårer henimod slutningen og det tog lang tid for mig at falde ned igen. Min kæreste måtte ligge det fra sig han var i gang med for at trøste mig mens jeg forsøgte at forklare hvor fantastisk det hele var igennem gråd og tårer – bogen overraskede mig i den grad positivt. Så til alle mine fellow vandfalds-læsere – vær opmærksom på hvor og hvornår I læser slutningen af denne bog.

Den Forkerte Død – 5/5

Endnu engang en forrygende bog med masser af handling – denne gang når vi sågar både op i himlen og til underverdenen kendt fra Græsk mytologi; Hades. Humoren i disse bøger er simpelthen noget af det bedste ved dem! Der er specielt en samtale mellem Gud og Lucifer som efterlod mig i latterkramper i et længere stykke tid.

Ondskabens Engel – 4/5

Denne bog er en del mere dyster en de andre. Det er ganske vidst forståeligt når man tænker på alt det vores stakkels Filip efterhånden har været igennem, men det tager på ingen måde spændingen eller gejsten fra historien. Jeg var dog meget splittet over hvordan jeg havde det med slutningen – følte jeg virkelig at dette var hvor det burde ende? Men det behøvede jeg da heldigvis ikke overveje ret længe, for om få dages tid udkommer 5. og (foreløbig) sidste bind i serien. Så håber jeg at jeg bliver stillet mere tilfreds denne gang.

Jeg ville gerne have kommet med et par citater fra bøgerne, men de er i øjeblikket lånt ud til min mor som er gået i gang med sin 3. gennemlæsning af serien. Det var faktisk på hendes opfordring at jeg tog mig sammen til at læse dem, for de havde stået på mine hylder i årevis før jeg fik dem læst – tak moder ❤

Derudover kan jeg i øvrigt meddele at filmrettighederne til bøgerne er købt af Nimbus film, men det er stadig uvist om den bliver til noget – den kommer til at kræve rigtig mange specialeffekts! Men jeg bliver i drømmen og håber at det måske vil ske en dag.

Bøgerne er skrevet i et let tilgængeligt sprog og de tog ikke mere end et par dage at læse hver i sær, så til alle der gerne vil støtte op om dansk fantasy og trænger til en børnebog med stærke temaer, så vil jeg varmt anbefale denne serie!

Velkommen kære rejsende!

Velkommen kære rejsende, til min blog Paper Quests! Så spænd hjelmen, grib din vandrestav og tag del i eventyret igennem bøgernes verden.

Hvem er jeg?

Mit navn er Sarah Jørgensen, jeg er 22 år og læser Litteraturvidenskab i Odense. Hvem er jeg? Jeg er en del af en døende race – Bogelskerne! Dem som ikke ved noget bedre end at sidde med en bog, hvad end den er ny eller gammel, og indånde dybt med ansigtet presset ind imellem dens sider i et forsøg på at snuse hele dens historie ind. Hele mit liv har jeg været fascineret af bøger. Som lille havde jeg ofte sår på min fingre, som stammede fra siderne når jeg, en anelse for ivrigt, skulle lukke op på en bestemt side i vores temmelig slidte udgave af Lademanns Leksikon, for at vise min mor et billede af en smuk fugl eller klam edderkop. Da jeg så fik øjnene op for bøger som Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl, Harry Potter af J. K. Rowling, Ringenes Herre af J. R. R. Tolkien og Det Gyldne Kompas af Philip Pulman var min skæbne besejlet, og jeg er nu i gang med en uddannelse som forhåbentlig vil kunne skaffe mig et job som redaktør på den anden side. Jeg havde engang et valgfag på uni om The Gutenberg Parenthesis, og hvis du ikke er bekendt med det, kan jeg godt anbefale den! Det er utroligt spændende og satte en masse tanker i gang hos mig med hensyn til bøger og digitalisering. Selv min ellers så søde kæreste foretrækker at læse sine bøger på telefonen hvor de ”ikke fylder” – forræder! Men han er også fra Island, det kan han jo ikke gøre for. Selv foretrækker jeg altid at sidde med bogen og kæle for håndværket og tankerne der er lagt ind i de mange sider. Bøger skal værnes om og elskes. Og det er da også derfor jeg har lavet denne blog – for at hylde bøger og de eventyr de bringer os på med ord som deres eneste virkemiddel.

Hvad læser jeg?

Tja hvis du ikke allerede har gættet det, så er jeg glad for fantasy! Faktisk er min største drøm at blive fantasy forfatter (inde for den genre kaldet Episk Fantasy), men jeg skriver ikke så godt når jeg er presset, og det er svært at læse på universitetet uden at være presset…Men jeg læser også meget klassik litteratur. Min første kærlighed var Engelsk Litteratur (specielt legenden om Kong Arthur), da jeg har en bachelor i engelsk, og tilvalg i Litteraturvidenskab. Jeg er meget glad for Thomas Malory, Oscar Wilde, Edgar Allen Poe og Brandon Sanderson – fair nok, det var ikke lige britisk det hele, men jeg holder da selvfølgelig også af både Shakespeare og Jane Austen! Jeg vil dog lige slå fast at ud over Jane Austen og John Greens The Fault in our Stars har jeg aldrig læst en bog med kærlighed som hovedemne at jeg brød mig om. Jeg har læst én Nicholas Sparks bog (Lucky You) som jeg ikke var særlig imponeret over, og Jojo Moyes Me Before You efterlod mig med en slem skuffet følelse. Så kort sagt; Fantasy, Dystopisk litteratur, klassiske værker, og så ellers lige hvad der fanger min interesse på et givent tidspunkt.

Join the Quest people!