Anmeldelse: Den Faldne Djævel af Kenneth Bøgh Andersen

NU er historien slut. Tror jeg. Måske. Måske ikke? Det er hvert fald Kenneth Bøgh Andersens egne ord, men den har vi jo hørt før og han endte alligevel med at skrive 2 bøger mere til serien. Selv er jeg lidt splittet. Denne bog er en langt bedre afslutning end bog 4 var, fordi afklarer tingene meget bedre. Men jeg er også lidt vemodig over at sige farvel til dette univers…

Jeg absolut elsker det her univers! Det er simpelthen genialt og vanvittig underholdene at læse. Som kirkekorssanger har jeg lyttet til biblen og dens skrifttunge ord mangen en søndag, men dette er en helt ny vinkel og det er simpelthen for fedt. Selv det at forklare små bider til andre kan være sjovt fordi deres reaktioner på universet kan være underholende i sig selv. Mange vil kunne nikke genkendende til størstedelen af bogens hentydninger og bibelske intertekstualitet men hvis man er i tvivl nogen steder kan jeg anbefale at google det så man ikke misser meningen. Personligt kunne jeg ikke lige på stående fod huske historien om David og Goliat. Det har der dog ikke været så meget af i denne bog som i nogle af de andre, skal det lige siges.

”Og du…” Hun trådte hen til ham og strøg hans pandehår væk, blottede arrene i hans pande. ”Filip Engell. Eller som vi kalder dig her i familien…” Hun lænede sig frem og kyssede ham på kinden. ”Englen Filip”

2016-09-17-13-33-51

Når det er sagt så er det dog ikke et univers man skal gå alt for meget efter i sømmene, for så er der plothuller og ting som ikke helt giver mening. Men jeg er af den opfattelse at det ikke er Kenneth Bøgh Andersens skyld. Jeg tror det er fordi nogle ting simpelthen ikke kan hænge sammen rent metafysisk og stadig give mening i dette univers, men hvis man ikke går alt for meget op i den slags så er det en fed historie.

Det er også som om bogen er en lang aha-oplevelse for Filip og det kan godt blive lidt trættende i længden at han hele tiden opdager noget nyt, og konstant er i kapløb med tiden. For læser du det nok gange mister ordene lidt deres betydning. Han har også en vanvittig god evne til at huske ting lige netop som de er relevante, selvom de skete i sidste bog og jeg dårligt selv kan huske dem.

Jeg elsker dog karakteren Lucifer! Han har siden bog 1 været min favorit med hans frustrerede udtalelser, men selv han når et niveau af blind naivitet som godt kan gå mig lidt på nerverne. Selvfølgelig er det tiltænkt som en børnebog, men så blank ville fanden altså aldrig være.

”Du får ham jo næsten til at lyde omsorgsfuld, Filip.” Lucifer lo. ”Og dig selv til at lyde som en præst. Et erhverv, som man i øvrigt tænker, burde være en sikker adgangsbillet til haven, ikke sandt? Du ville blive forbløffet over, hvor mange der havner hos os i stedet.”

Men ak, det er en skøn bog ❤ Jeg har valgt at give den 4 stjerner ud af 5 på den baggrund at de små plothuller skinner lidt meget igennem her til sidst. Selvom jeg holder uendelig meget af universet og føler at dette var en langt bedre afslutning på historien, syntes jeg nu stadig at nogle af de andre bøger var bedre.

Advertisements

Anmeldelse af serien Den Store Djævlekrig #1-4

Kære rejsende – nogle gange er det ikke rejsen som er udfordringen, men selve det at berette om den der er det svære – jeg har ikke ladet høre fra mig i et stykke tid, så til alle der fortsat vil læse med er jeg glad for at have jer. Forhåbentlig bliver bloggen lidt mere regelmæssig fra nu af, og jeg har fået læst en masse godt mens jeg har været ”væk”.

2015-08-31 14.03.34

I anledningen af udgivelsen af bind 5 Den Faldne Engel i serien Den Store Djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen som udkommer om kun ganske få dage, følte jeg lige for at lave en samlet anmeldelse af denne vidunderlige serie.

Bøgerne beskæftiger sig alle med svære temaer så som død og ondskab, og Kenneth Bøgh Andersen giver gode, nuancerede perspektiver på hvert emne. Det er til tider både skræmmende og tankevækkende at se hvor langt nogen vil gå for det de tror er det rigtige at gøre. Hver gang jeg forventede at nu måtte denne side af sagen være lukket kom der en ny vinkel som gav mere stof til eftertanke. Nogen steder kunne jeg næsten ikke begribe at disse bøger var henvendt til et ungt publikum, fordi beskrivelserne er maleriske og emnerne kan til tide være meget hårde.

Selvom jeg læste disse bøger i en alder af 20+ så kedede jeg mig bestemt ikke. Kenneth Bøgh Andersen har en helt unik humor som er evigt tilstedeværende og selv de sørgeligste steder sidder du hurtigt med et lille smil på læben. Dog vil jeg råde forældre der overvejer at læse disse bøger højt for deres børn, at I læser dem for jer selv først – på den måde ved du hvad du har i vente. Men jeg tror også at disse bøger er sunde da de tvinger dig til at tænke og tage stilling til nogle ting man måske ikke ellers lige havde beskæftiget sig med (om end så vil jeg hvert fald våge at påstå at den kan tilbyde en ny vinkel). Hvad end du er 9 eller 36 eller over, så vil jeg anbefale at læse denne serie på en fridag, mens du ligger under en dyne og med en kop te i nærheden.

Djævlens Lærling – 4/5

Første bind i serien kan bedst beskrives som værende hyggelig. Jeg nød at besøge Helvede sammen med vores hovedperson Filip Engell, men karaktererne virker meget unge og meget naive og det var derfor hverken et særligt overraskende plot eller slutning. Men den er skøn – Kenneth Bøgh Andersens univers er i den grad underholdning nok i sig selv! Og store fortællinger skal jo starte et sted.

Jeg holdt specielt meget af de små kinder æg i historien hver gang Filip møder en historisk person som har forbrudt sig mod menneskeheden og vi hører hvad straf de er blevet tildelt i deres evighed i Helvede – nogle af dem er simpelthen geniale!

Dødens Terning – 5/5

Jeg tror faktisk at denne er min favorit af alle bøgerne i serien (hvert fald hidtil). Jeg lever mig meget ind i bøger og denne rørte mig så meget at jeg brød ud i tårer henimod slutningen og det tog lang tid for mig at falde ned igen. Min kæreste måtte ligge det fra sig han var i gang med for at trøste mig mens jeg forsøgte at forklare hvor fantastisk det hele var igennem gråd og tårer – bogen overraskede mig i den grad positivt. Så til alle mine fellow vandfalds-læsere – vær opmærksom på hvor og hvornår I læser slutningen af denne bog.

Den Forkerte Død – 5/5

Endnu engang en forrygende bog med masser af handling – denne gang når vi sågar både op i himlen og til underverdenen kendt fra Græsk mytologi; Hades. Humoren i disse bøger er simpelthen noget af det bedste ved dem! Der er specielt en samtale mellem Gud og Lucifer som efterlod mig i latterkramper i et længere stykke tid.

Ondskabens Engel – 4/5

Denne bog er en del mere dyster en de andre. Det er ganske vidst forståeligt når man tænker på alt det vores stakkels Filip efterhånden har været igennem, men det tager på ingen måde spændingen eller gejsten fra historien. Jeg var dog meget splittet over hvordan jeg havde det med slutningen – følte jeg virkelig at dette var hvor det burde ende? Men det behøvede jeg da heldigvis ikke overveje ret længe, for om få dages tid udkommer 5. og (foreløbig) sidste bind i serien. Så håber jeg at jeg bliver stillet mere tilfreds denne gang.

Jeg ville gerne have kommet med et par citater fra bøgerne, men de er i øjeblikket lånt ud til min mor som er gået i gang med sin 3. gennemlæsning af serien. Det var faktisk på hendes opfordring at jeg tog mig sammen til at læse dem, for de havde stået på mine hylder i årevis før jeg fik dem læst – tak moder ❤

Derudover kan jeg i øvrigt meddele at filmrettighederne til bøgerne er købt af Nimbus film, men det er stadig uvist om den bliver til noget – den kommer til at kræve rigtig mange specialeffekts! Men jeg bliver i drømmen og håber at det måske vil ske en dag.

Bøgerne er skrevet i et let tilgængeligt sprog og de tog ikke mere end et par dage at læse hver i sær, så til alle der gerne vil støtte op om dansk fantasy og trænger til en børnebog med stærke temaer, så vil jeg varmt anbefale denne serie!