Read-a-thon #2

Årh der er altså ikke noget som at putte sig i sin egen seng med en varm kop kakao efter et read-a-thon. Det var min femte deltagelse (men det er kun anden gang jeg laver et blogoplæg, hence the title) og traditionen tro tilbragte jeg mit læsedøgn på min veninde Lisbeths sofa, selvom vi denne gang også havde to veninder med fra gymnasietiden. Det va’ ski’ hyg’li som man siger på fynsk ❤

Jeg må ærligt indrømme at det ikke har været mit mest motiverede read-a-thon til dato. Jeg havde været til en Halloween fest om fredag og kom derfor ind af døren i sidste øjeblik og med nogle rigtig grimme tømmermænd. Jeg hader alkohol.

Jeg havde overmodigt medbragt fire bøger i håb om at jeg kunne nå måske tre af dem. Det var svært at vælge imellem dem, men til sidst begyndte jeg på The Last Wish af Andrzej Sapkowski som min første bog. Efter 20 sider på en time bukkede jeg under og tog min første lur (fik jeg nævnt at jeg hader alkohol?) Suk.

2016-10-22-13-52-42

Efter jeg vågnede fik jeg endelig hanket lidt op i mig selv og læste videre. Hvis nogen kender de populære The Witcher spil, kan jeg afslører at dette er bog et i serien som spillene bygger på. Jeg er rimelig inkarneret fan af spillene og havde derfor høje forhåbninger om at bogen vil indgyde til lige så meget awesomeness, for bogen er bare oftest bedre. Kodeordet her er oftest for jeg blev grumt skuffet. Bogen var skrevet som en række individuelle noveller med nogle af de samme gennemgående karakterer. Hvert kapitel eller historie (som man vælger at se på det) lagde sig tæt op af et kendt eventyr med et gloomy twist. Af dem jeg genkendte var der Skønheden og Udyret, Aladdin og Snehvide. Det var som sådan okay, men det kom bare som lidt af en overraskelse for mig fordi jeg troede at det var et univers der ville minde meget mindre om vores eget og kombineret med at der var alt for meget snak endte jeg med at være temmelig skuffet over bogen.

“People,” Geralt turned his head, “like to invent monsters and monstrosities. Then they seem less monstrous themselves. When they get blind-drunk, cheat, steal, beat their wives, starve an old woman, when they kill a trapped fox with an axe or riddle the last existing unicorn with arrows, they like to think that the Bane entering cottages at daybreak is more monstrous than they are. They feel better then. They find it easier to live.” Side 167

Der var også mange små ting som ikke gav mening, og bogens egentlig plot blev aldrig gjort særlig klart, så det ved jeg slet ikke hvad var. Jeg regner dog stadig med at læse de andre bøger i serien og se om de ikke nok bliver bedre. Og ellers må jeg tage til takke med at nyde spillet der jo stadig er super fedt. Jeg endte altså med at give bogen 2 stjerner.

Den næste bog jeg gik i gang med var Lips Touch af Laini Taylor. Denne var faktisk en decideret novellesamling, men ulig The Last Wish var jeg bekendt med dette inden jeg begyndte på den. På et tidspunkt i nat lagde jeg også The Last Wish til side med en frustreret følelse og begyndte på Lips Touch for at få et afbræk. Jeg har nået at læse 60 % af bogen, hvilket er de første 2 noveller og et stykke ind i den tredje. Den første novelle var temmelig kort i forhold til de to andre i bogen, og ærlig talt en smule kedelig. Jeg fandt den forudsigelig og hovedpersonen var da simpelthen et tåbeligt pigebarn… Den næste fandt jeg meget mere sælsom og smuk, selvom jeg ikke helt forstår hvorfor hun har valgt at den skal foregå i vores verden (Indien for at være præcis) for nogle af de ting som man skal acceptere som en del af bogens virkelighed, fremstår lidt klodsede i en verden man faktisk kender. Dog nød jeg den og dens slutning meget mere. Og den var bestemt ikke forudsigelig! Den frøste novelle får derfor også 2 stjerner for tåbelige pigebørn og forudsigelighed, den anden for 4 stjerner for at være langt mere det jeg havde forventet, men ikke topkarakter på grund af det underlige worldbuild. Jeg mangler lige godt 100 sider af den sidste novelle, så den kan jeg ikke sige så meget om endnu.

Alt i alt var det altså ikke mit bedste read-a-thon. En ting er manglende motivation, men noget andet er når man regner med at læse en fantastisk bog der kan sluge ens opmærksomhed og man så pludselig skal tvinge den ned. Det er jeg lidt skuffet over må jeg sige (trælse witcher bog hmm). Men det var stadig skide hyggeligt med mine dejlige veninder og jeg har det som om jeg stadig har tømmermænd, så varm kakao og en lydbog er vidst lige sagen, så mine trætte øjne ikke skal pines mere i dag haha.

Advertisements

Read-a-thon #1

To gange om året løber det globale event Dewey’s read-a-thon af staben verden over, og jeg har nu overstået min fjerde gang! Read-a-thon er et 24 timers læsemaraton, og ud over at være en effektiv måde at krydse bøger af sin to-read-liste, er det også en prøvelse i udholdenhed og fokus. Hvilket jeg så sandelig manglede i denne omgang!

Jeg havde sat mig for at læse Lene Kaaberbøls trilogi om Katriona Teresadatter. Når man skal læse i så mange timer er det en god idé med noget der har gang i den og er forholdsvist let læst. Sidste gang (som var i oktober) læste jeg Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren og Den Uendelige Historie af Michael Ende. Jeg er en ret stor fan af Lene Kaaberbøl og jeg tænkte at det derfor skulle blive en smal sag at komme igennem disse dejlige bøger.

2016-04-24 16.13.22

Men jeg skuffede mig selv lidt denne gang. Read-a-thon starter klokken 14 i Danmark, og jeg holdte det traditionen tro sammen med min veninde Lisbeth fra Moonlit Madness – vi har siddet på hendes sofa under en dobbeltdyne alle 4 gange vi har deltaget indtil videre. Klokken 20 var jeg således færdig med min første bog Sølvhesten, og gik straks efter videre til bog 2 ved navn Hermelinen. Men det var som om det var langt hårdere at komme i gang, end med den første bog. Klokken 23 havde jeg læst 45 sider og måtte simpelthen gå en tur for at få lidt af rastløsheden ud af kroppen. Men lige meget hjalp det. Klokken 2.30 faldt jeg alligevel i søvn, godt 90 sider inde i bogen.

Desværre kan man ikke altid planlægge sig helt uden om hverdagen selvom man prøver. Jeg synger i Dalums Kantori og i dag skulle alle møde op til 2 konfirmationer. Hvilket jo bare var dødirriterende for det betød jeg var fanget i kirken fra 9-13 og mistede dermed 4 timer. Men jeg gjorde mit bedste for at stikke næsen i min bog ved hver eneste lejlighed og i den efterfølgende time, så da klokken blev 14 var jeg altså 175 sider inde i Hermelinen.

Jeg må blankt indrømme at jeg havde håbet jeg var nået til bog 3, Isfuglen, inden døgnet løb ud, men fokusset var ikke med mig denne gang, og søvn og kirke optog også en del tid. Det er selvfølgelig ikke nogen konkurrence og det er trods alt begrænset hvor meget ens krop vil samarbejde når man tvinger den til at sidde stille så længe. Det hele går ud på at have en dag med masser af læselyst og lækker afslapning.

Det lyder måske ikke lige umiddelbart sådan, men jeg syntes virkelig at read-a-thon er fremragende. Specielt hvis man kan finde nogen at læse sammen med (men det er jo op til den enkelte hvad de føler for) og har forberedt snacks, mad og spandevis af te og kaffe og en god stabel bøger. Jeg var denne gang også medlem af en gruppe på Facebook hvor folk fra hele verden delte billeder af deres bøger, læsesteder og fremskridt. Det var simpelthen så hyggeligt at være en del af. Den hårdeste del af det er at være oplagt og sidde stille på samme tid i 24 timer.

Næste read-a-thon er til oktober, og jeg håber nogle af jer har lyst til at være med til at hylde læsning og nyde nogle vidunderlige bøger til den tid!

Og nu vil jeg tage mig en lille lur før jeg læser videre i Hermelinen, for fy for den lede hvor kan de mærkes jeg kun har fået 5-6 timers søvn lige nu.