Bog Forum

Torsdag den 10. november drog jeg til hovedstaden for at overnatte hos min søde veninde Janni, fordi vi havde besluttet os for at tage til Bog Forum fredag morgen sammen. Vi fik aftenen til at gå med at gennemgå programmet og skrive ned hvad vi hver især ønskede at se i løbet af weekenden. Fredag morgen forløb i forventningens glæde og vi væltede glade ind af døren ved Bella Centeret i København. Det var første gang vi var af sted begge to, så vi havde ingen idé om hvad vi skulle forvente.

Skuffede blev vi i hvert fald ikke!

Fredagen forløb stille og roligt hvor vi gik rundt og kiggede på alle standene og mentalt kærtegnede de bøger vi ønskede os (så vi har befamlet en del uskyldige bøger i den weekend…). Jeg var til et oplæg om 5 klassiske debutantfejl hos nye forfattere ved Skriveværkstedet. De var meget basic men nogen gange er det okay at blive mindet om disse ting, så jeg tog en flyer med hjem til at minde mig om det Heidi Korsgaard fortalte i sit oplæg.

Derefter fik jeg mødt Nanna Foss og fik signeret mit eksemplar af Leoniderne! Nanna var super sød og jeg glæder mig til at læse det kommende bind 3 i Spektrum serien.

2016-11-11-23-14-46

Vi var også forbi Hvid Scene og høre Patrick Ness snakke om Monster og jeg kan slet ikke komme mig over hvor nede på jorden og behagelig Patrick Ness var i virkeligheden. Jeg har igennem længere tid fulgt ham på Instagram og hygget mig over det faktum at han deler utroligt mange billeder af sin kat (som lige har haft forstoppelse, det lille pus). Kald mig bare sær, men jeg elsker når kendte mennesker er afslappede (og jeg kan anbefale hans IG til alle der trænger til et smil i løbet af dagen).

2016-11-11-15-37-11

Senere så vi Abdel Aziz Mahmoud snakke om sin aktuelle bog Hvor taler du flot dansk som omhandler den gængse indvandrer og integration. Det var et både morsomt og inspirerende liveinterview om nogle meget samfundsrelevante emner, og jeg vil helt klart glæde mig til at læse hans bog!

Jeg så også Lars Mikkelsen derude i løbet af dagen. Jeg har ikke set hans navn på programmet så han må have været der af private grunde. Ikke desto mindre var det meget svært for mig ikke at gå hen og kramme ham. Manden er en samfundsskat, og jeg elsker hans stemme ❤ Men det tror jeg havde været lidt svært at forklare ham, så jeg dyede mig og gik et andet sted hen.

 

Lørdag var en super travl dag! Fredag ankom min veninde Lisbeth også og vi havde alle vidt forskellige planer for hvad vi ville se i løbet af lørdagen, og der blev taget nogle hårde prioriteringsvalg, fordi der var så meget godt der lå samtidigt. Jeg valgte for eksempel at undvære at se Lene Kaaberbøl fordi jeg har mødt hende før, og hun var der udelukkende for at signerer og ikke snakke.

Vi var kommet lidt sent ud af fjerene og køen til at komme af med overtøj tog længere tid end forventet så vi nåede kun lige at skimte Dennis Jürgensen hen over hovedet på en masse mennesker og det samme med Milena Penkowa. Derefter fik vi alle signeret vores bøger af Patrick Ness, som vi ikke havde nået at få gjort dagen før. Mine veninder havde begge måtte købe en signeret udgave af hans bog, men ønskede samtidigt også begge at få deres eget navn skrevet ind i bogen, så vi stod alle 3 i kø. Han tog det ved godt mod og signerede Lisbeths ”Who made me sign my name twice” haha!

2016-11-12-21-33-33

Derefter var jeg ovre og se Sebastian Klein snakke om hans bog Fra min faders skygge som har været temmelig meget i medierne. Det viste sig at medierne har været lige lovlig hurtigere til at dømme en bog på dens omslag, for titlen faktisk var ment som en joke. Dog er bogen stadig alvorlig og Sebastian har forsøgt at give et retvisende billede af sin far som menneske. Den lyder som en emotionel oplevelse og jeg håber at jeg på et tidspunkt kan komme til at læse den.

Hella Joof har lige udgivet en bog hun kalder Papmachéreglen og hun skulle liveinterviewes på Gyldendals Tranescenen. Men vedkommende som skulle stå for interviewet fik dobbeltbooket sig selv, så Hella besluttede at stille op alene og fortælle om et par af reglerne fra hendes charmerende lille bog. Jeg er ikke ked af at indrømme at jeg græd af grin før de 20 minutter var gået, den kvinde er simpelthen fantastisk! Hun har så meget livsglæde og hvis der er noget jeg ærgrer mig over efter denne weekend, så er det at jeg ikke købte hendes bog og fik en krusedulle af hende. Men pengepungen havde mig i sin magt og der var så mange andre bøger jeg havde besluttet mig for at købe.

Lørdag blev også dagen hvor jeg fik signeret min kopi af Ondskaben som jeg i fordums tid har læst i folkeskolen og knuselsket lige siden. Det var derfor et stort øjeblik for mig at kunne trykke mit signerede eksemplar ind til mig, og læse videre hvor jeg var kommet til (genlæser den for nostalgien).

Da jeg er kæreste med en islænding har jeg en hvis interesse i den nordliggende ø og jeg besluttede derfor også at tage forbi interviewet med Yrsa Sigurdardottir som gæstede Bog Forummet om lørdagen. Hun blev interviewet af Ida Wohlert og Sara Blædel, som tydeligvis var en kæmpe fan af Yrsa. Selv gør jeg mig ikke så meget i krimi genren, og da de desværre ikke havde nogle islandske kopier med af bogen, blev det heller ikke til et køb for mit vedkommende.

Jeg fik også købt og signeret Ravnens Hvisken af Malene Sølvsten. Jeg har ganske vidst allerede læst og anmeldt den, men jeg elsker dansk fantasy og vil gerne støtte op om det når nu hun kommer med flere bøger! Dog spurgte hun ind til hvem af karaktererne jeg bedst kunne lide og spørgsmålet tog mig lidt på en mental sengekant (laaaaaaaang dag) så jeg sagde bare det første navn jeg kunne komme i tanker om og jeg kunne se at hun ikke helt forstod mit valg… Lidt pinligt, når jeg nu lige har læst den og så ikke kan huske karakternes navn haha.

Jeg var også inde og høre Lene Dybdahl fortælle om hendes nye fantasy serie ved navn Skyriel. Da det foregik på børnescenen (og i kraft deraf var temmelig pædagogisk) følte jeg ikke helt den store begejstring for at få læst bogen hurtigst muligt, men målgruppen var tydeligvis ikke møntet på os ”ældre børn”. Ikke desto mindre står den på min venindes reol og jeg agter at stjæle den næste gang jeg har en rolig stund. Den kunne måske være en god read-a-thon bog? Hmm.

Lørdag var simpelthen spækket med oplevelser, og aldrig har jeg været så ked af ikke kunne klone mig selv og se alting.

 

Søndag var lidt mere afdæmpet og i et stille og roligt tempo.

Vi ville gerne have set Ole Henriksen, men valgte at sove lidt længere og komme senere. Jeg så ham dog alligevel flere gange i løbet af dagen. Den skjorte var ikke til at overse!

Derudover fik jeg købt og signeret et eksemplar af Vejen til Panteon af Boris Hansen som så en smule fortvivlet ud da jeg fortalte at jeg glædede mig til at læse den og havde hørt gode ting om den. Han spurgte en forsigtigt om jeg var en bog blogger og han blev en anelse mere hvid i ansigtet da jeg sagde ja haha. Jeg er sikker på han ikke har noget at være så bekymret for, men hvis jeg stod i hans position (krydser fingrer for det sker en dag) så havde jeg det nok på samme måde. Bog bloggere kan være hårde kritikere.

Derefter så jeg Lisbeth Zornig og Michael Lindholm snakke om deres nye bog Bundfald på Hvid Scene. Bogen tager udgangspunkt i virkelige hændelser men formidlet som skønlitteratur. Generelt var Lisbeth og Michael så inspirerende at høre på at jeg er ret sikker på jeg skal have læst den bog snart. Jeg har fundet den på mofibo selvom det pinte mig ikke at kunne købte et fysisk eksemplar med en signering af forfatterne. Suk!

Vi var også forbi og høre Anders Fogh Rasmussen snakke om hans nye bog Viljen til at lede som handler om at han mener USA bør fremstå som en slags verdenspoliti. Det vil jeg nu mene at de allerede gør for meget til min smag, men vi kan jo ikke alle være enige! Det lød dog ikke som om Hr Fogh havde særlig meget held med at få Donald Trump i tale, så nu må vi hvordan det går.

Vi afsluttede søndagen med at se et liveinterview hvor Anders Lund Madsen interviewede Julia Lahme og Geo, vedrørende bogen Før jeg forsvinder af Paul Kalanithi. Det blev et interview om deres forhold til døden og til at være pårørende til folk som kæmper for at overleve. Det var i mine øjne en fantastisk afslutning fordi hver gang de blev lidt for triste eller meningsfulde, sørgede Anders Lund Madsen lige for at løfte stemningen og holde humøret oppe.

2016-11-13-16-02-28

Alt i alt var det en virkelig dejlig weekend og jeg kommer tilbage efter mere næste år!

Advertisements

Anmeldelse The Rest of Us Just Live Here af Patrick Ness

Lad mig sige det som det er, en god del af den her bog havde jeg lidt ondt af den. Mest af alt fordi jeg forstod meningen med den, men personligt syntes det var lidt klodset udført. Der skete simpelthen for meget uden at der skete noget… Men jeg blev glædelig overrasket og Patrick Ness ramte plet lige i mine feels endnu gang! (Jeg læste Monster tidligere på året og det var en tårevæddet begivenhed – jeg tror ikke jeg har grædt så meget over en bog siden The Fault in Our Stars!). Dog først hen imod slutningen.

Bogen handler om Mikey er en helt almindelig dreng i en alt andet end almindelig verden. Dette er et univers hvor der både eksisterer vampyrer, sjælespisende ånder, børn med fantastiske kræfter og meget andet. Og i den slags verden er det virkelig svært at være normal og have normale problemer – så som at være forelsket i sin veninde og have lyst til at invitere hende til skolens afslutningsbal inden skolen bliver sprunget i luften igen, eller have en politisk engageret mor uden situationsfornemmelse, eller at have en søster som stadig har mén efter en spiseforstyrrelse og være evigt bekymret for hende, eller have en alkoholiseret far. Det her er måske nok en sær vinkel til et univers med overnaturlige væsner, men jeg forstår 100% hvad Ness forsøger på. Jeg har selv i årevis arbejdet på idéen om at skrive en historie hvor bogens hovedperson er bedsteven til ham som i de fleste øjne nok burde være den ”egentlige” hovedperson. Det hele handler om perspektiv og det er netop dette Ness udfordrer i denne roman. Jeg tror det Ness forsøger er at sige er, at selvom du lever blandt ekstraordinære mennesker så er det okay at have sine egne problemer, så som angst og en anorektisk søster og en alkoholisk far osv., og at du også er noget for dig selv uden at have reddet verden. At du er lige så meget værd selvom du ikke ved første øjekast er den som gør den helt store forskel. Hvilket er det smukkeste og mest fantastiske budskab man kan drømme om!

The rest of us

Men ikke desto mindre blev historien lidt kluntet nogen steder. For eksempel er navnene på kapitlerne faktisk en hel heltedåd af en historie i sig selv om en pige ved navn Satchel og hendes forsøg på at redde verden. Det tog mig pinligt lang tid at forstå at den historie foregik parallelt med den historie som vi fik i kapitlerne, og at de to faktisk mødes indimellem. Kapitelhistorien var tydeligvis til for at vi som læsere kunne følge slagets gang i den del af historien som vi kun får små glimt af og det havde nok virket bedre hvis den ikke var så elendig… Fyldt med klichér og der skete mange underlige ting. Selvfølgelig kan man argumenterer for at kapitelhistorien dermed stod i skærende kontrast til resten af historien, men det var altså bare lidt underligt. Men hele universet virkede bare temmelig forvirret; der har været en vampyr epidemi og en med sjælespisende ånder og hvad ved jeg. Faktisk forestiller jeg mig at det må være sådan her det føles for almindelige mennesker at bo i Marvel-universet! Men det tog bare lidt for meget fokus at huske på hvem der var barnebarn af en gud og hvem der kun kunne kontaktes efter mørkets frembrud.

Lidt over halvvejs begyndte jeg dog at nyde bogen ret meget. Før der havde jeg tænkt at give den 3 eller 4 og efter jeg kom over halvvejs var jeg oppe på 4 eller 5! Hovedpersonen Mickey er på et tidspunkt ved psykolog og store dele af den samtale er skræmmende tæt på ting jeg selv har sagt til min psykolog, så der sad jeg i særdeleshed med en klump i halsen. Men det der virkelig fik mig til at gispe og tude til sidst var da bogens budskab virkelig kom frem som jeg skrev tidligere. Bare fordi dine problemer måske ikke er jorden-går-under vigtige, så kan du ikke ændre på dine følelser og du er vigtig. Selv i alt din trivielhed.

Det her er anden gang jeg stifter bekendtskab med Patrick Ness og jeg elsker simpelthen den måde hvorpå han holder meningen med bogen skjult indtil et sidste øjeblik i dem begge. Ved begge bøger sad jeg bagefter med en blandet følelse af at det ikke kunne være endt anerledes men du gode gud hvor så jeg den ikke komme! Det her er en bog tiltænkt til unge, men jeg tror mange ville nyde at læse den hvis de besluttede at give den en chance. Og jeg vil i den grad anbefale den!

Jeg har valgt at give bogen 4/5 stjerner fordi den til tider fik munden lidt for fuld og nogen steder var lidt for sær. Men ud over disse små ting så elskede jeg den! Så fat jeres lomtørklæder og drag på eventyr, til en verden med vampyrer og guder, som du dårligt nok møder fordi den egentlige historie nu engang ligger blandt de almindelige mennesker. Og det ikke nær så kedeligt som det lyder!

PS. Jeg har læst den på Mofibo så billedet er et standard, kedeligt billede fra Google og jeg undskylder mange gange. Var min pengepung og jeg ikke allerede uvenner så havde jeg købt den på stedet for at kunne have den på mine hylder! Suk.