Bogblogger event – Kvindeliv

I går blev jeg og en gruppe andre bogbloggere snotforkælet med bøger og andre fede ting, til et bogblogger event på den smukke Paludan café i København arrangeret af Elena Leah (litteraturhuset.dk) og Louise Bach Jensen (thebookcollector.dk). Temaet var kvindeliv og havde fokus på kvindelige forfattere og kvinder i litteratur.

Til at fortælle om kvindelige forfattere havde arrangørerne fået Sune De Souza Schmidt-Madsen som udover at være den eneste mand til arrangementet, også er redaktionschef på Lindhardt og Ringhof for deres afdeling for dansk skønlitteratur. Han præsenterede en masse bøger af kvindelige forfattere, deriblandt den anmelderroste Folkets Skønhed af Merete Pryds Helle, den omdiskuterede Glansbilleder af Geeti Amiri og et par krimier (som jeg desværre kom lidt for sent til at høre så meget om, ups). Men jeg vil virkelig gerne læse de første to bøger jeg hørte ham tale om! De er slet ikke i den genre jeg normalt beskæftiger mig med, men de lyder virkelig gode.

Dernæst havde vi et oplæg om kvinder i litteratur, og til at fortælle om det havde vi forfatterinderne Agnete Friis, som læste op af sin bog Blitz, og Karen Strandbygaard som læste op af sin bog Se Ikke Væk. Bøgerne handlede om mødre, men på meget forskellige måder. I Blitz handlede det om gråzonen mellem at psykisk udfordret og stadig kunne være en god mor i det danske system og i Se Ikke Væk handlede det om angsten ved at der skal ske ens børn noget. Igen er det normalt ikke en type bøger jeg beskæftiger mig med, men forfatterne fik begge emner til at lyde virkelig spændene, og som en der jævnligt lider af angst så var de også relevante. Specielt Karen Strandbygaard har fået meget feedback for sin bog om angsten ved at være mor.

Til sidst spillede vi bogpakkeleg, med næsten lutter hårde pakker (lige som vi bognørder kan lide det) og vi fik 2 goodiebags. Alt i alt var det en supper hyggelig dag i lækre omgivelser og vi drog veltilfreds hjem i toget.

Tak til sponsoraterne som også vil dukke op flere gange på bloggen og min instagram (sarahreffstrup) de næste mange uger! ❤

Café Paludan

CulturePlus.dk

Fredsted

Karen Volf

PLUSbog.dk

Tebox

La Glace konditoriet

Arnold Busck

Tante T

Politikens Boghal

Brændpunkt forlag

Gads forlag

Flamingo

People’s press

Aarhus Universitetsforlag

Modtryk

Turbine

Harper Collins Nordic

C&K forlag

FADL forlag

Arvids forlag