Nyt på reolen #1

Kender I det der med at man giver sig selv besked på at slappe af med at købe så mange bøger, fordi man har så mange stående man ikke har fået læst endnu… Og så køber man dem brugte i stedet for, for at omgå ens egne regler. Og så falder man da også lige i og køber et par bøger fra ny når ingen kigger…

Men det kan altså være svært når de er så billige!

Jeg har faktisk holdt mig helt godt på måtten de seneste par måneder og kun købt bøger til min læseklub. Men juni er tiden for eksamensstres og det betyder procrastinering og det betyder at surfe efter billige bøger der sælges i omegnen.

Så i juni har jeg (indtil videre ugh) købt: (Til mit forsvar har hver af de brugte bøger kostet 10 kr. stykket)

Ps. Jeg elsker dig af Cecilia Ahern

Skibet og Døden af Herman Melville

Hjertet der sladrede af Edgar Allan Poe

Baskerville hunden af Arthur Conan Doyle

Frankenstein af Mary Shelly – jeg har ganske vidst læst dem alle sammen på engelsk i forbindelse med mit studie eller for hyggens skyld, men jeg kan altså godt lide de her udgaver…

Jeg har også købt Det Gyldne Kompas-serien på islandsk, for som nogen af jer måske ved er min kæreste fra Island. Så derfor tænkte jeg at det var en god måde jeg kunne øve mig lidt på. Jeg kan ikke fortælle jer hvor meget jeg holder af historien om Lyra og Will! Det er nogle af mine ynglings bøger. Jeg er derfor også himmelhenrykt over at der til efteråret kommer en BBC tv serie af bøgerne (håber det bliver bedre end filmen, suk) og at Philip Pullman har annonceret en fortsættelse til serien! Åh mit hjerte brister af glæde ❤ Så det skal fejres ved at jeg skal stave mig igennem bøgerne på islandsk, i håb om en dag at kunne føre en hel samtale med hans familie uden at det hele bliver en pærevælling af dansk/engelsk/islandsk/svensk.

Men jeg har jo selvfølgelig ikke kun kunne begrænse mig til brugte bøger. Men jeg syntes jeg har været meget praktisk alligevel!

Bind 6 og 7 i Dresden Files af Jim Butcher – de her bøger er nærmest vanedannende jo. Virkelig nice fantasy serie om en privatdetektiv samt troldmand som løser de sager ingen andre kan finde hoved og hale i. Og det går aaaaaaaltid galt! Bind 5 endte med den VILDSTE cliffhanger, så jeg måtte straks ligge en ordre ind hos Saxo som bringer mig mine bøger snarest!

Extremely Loud and Incredibly Close af Jonathan Safran Foer – månedens bogklubbog og jeg er allerede ret begejstret for den!

Det var min reol-update for denne gang! Jeg havde dårligt nok tænkt over hvor mange bøger det drejede sig om før jeg lavede det her oplæg… Jeg skal snart have en 4. reol, tror jeg.

 

Anmeldelse af Calendar Girl af Audrey Carlan

Sidste år udgav forlaget Lovebooks Audrey Carlans første 3 novellaer om Mia Saunders i en samlet udgave på dansk, og der var så meget hype omkring den serie! Hvert fald på mine sociale medier var der masser af billeder, og det blev kun forstærket da Audrey kom til København til Bog Forum i november sidste år. Jeg indrømmer blankt at jeg vidste det ikke ville være min genre da jeg satte mig til at læse den, men derfor havde jeg nu alligevel forventet mere af den.

Mia Saunders far drikker og gambler deres penge væk til hendes kriminelle ekskæreste, og efterlader faderen i en koma. Mia overtager sin fars massive gæld og lader sig hyre som escortpige i sin mosters firma, og opgiver midlertidigt sin egen drøm om at blive skuespiller. Hver måned bor hun hos en ny klient, et vilkårligt sted i USA og hver måned er der mulighed for en ekstra ”sengebonus” hvis tingene udvikler sig.

Helt ærligt syntes jeg det lød som en underholdende bog lige fra starten. Jeg kunne også godt lide Januar fordi den gav nogenlunde mening. Der var et par steder hvor jeg rullede en del med øjnene (så som da hun rådgiver en fremmed kvinde om at få børn ved deres første møde) men gennemgående følte jeg mig underholdt, så jeg valgte at fortsætte. Derefter blev det kun værre…

I Februar skal hun posere nøgen for en kunstner der vil male hende, men hun har et sammenbrud da han beder hende interagere med en anden statist til et billede. Jeg er med på at de skulle foregive at udføre noget intimt, men de gjorde det jo rent faktisk ikke (altså sex delen), og jeg undrer mig lidt over hvorfor vil den her pige være skuespiller hvis hun ikke engang kan fake at nyde en krammer? Jeg læste tænderskærende februar færdig og begyndte allerede der at overveje om det her virkelig var noget jeg ville læse færdig.

I Marts skulle hun spille en mands forlovede, men hun går fuldstændig i panik da hans mor begynder at diskuterer bryllupsplaner. Søde ven, hvad havde du regnet med hun ville snakke om? Og hun har vel fattet at hun ikke rent faktisk skal giftes med klienten selvom emnet bringes på bane. Hun er jo for pokker rejst den følgende måned! Jeg forstår ikke hendes angst over et bryllup der selvfølgelig ikke kommer til at ske! Hun gør faktisk nok godt for klienten i marts, men jeg kan ikke lade være med at føle at der er forceret at hun kan gøre så stor forskel på en enkelt måned i et andet menneskes liv, hver måned. Derudover rynker hun helt vildt på næsen af januar-fyren for at drikke whisky fordi det drikker hendes far og giver hende kvalme, men i marts har hun intet problem med at drikke sig stiv i Jameson whisky på Sankt Patricks dag…

Alt i alt har jeg valgt at give bogen 2 stjerner, for jeg syntes ikke Mia er en særlig troværdig karakter og hun er generelt bare lidt irriterende. Jeg syntes egentlig at præmissen for historien var god, men det er ikke særlig vellykket udført. Jeg har nok ikke tænkt mig at læse de andre tre bøger, selvom jeg gerne vil vide hvordan det hele ender. Måske låner jeg dem på biblioteket om nogle år når jeg har glemt for irriterende Mia er… Men chancerne er ikke store.

Anmeldelse af Release af Patrick Ness

[Denne bog er modtaget som anmeldereksemplar af Gyldendal. Alle ord og holdninger er mine egne.]

Den 5. maj udkom Patrick Ness’ seneste bog Release. Jeg har været så heldig at blive spurgt om jeg var interesseret i at læse den før udgivelse, så jeg modtog et anmeldereksemplar der endnu ikke var korrekturlæst. Men jeg har ikke lige haft tid til at sige noget om den før nu.

Den var vidunderlig ❤

Jeg beundrer virkelig Patrick Ness for hans bøger. De er atypiske og eksperimenterende samtidigt med at de er jordnære. De beskæftiger sig alle med det at stikke ud i en verden der ikke tillader afstikkere men på hver deres måde. Denne er ikke anderledes hvad det angår og det er simpelthen så fint. Hans bøger er alle meget forskellige, men med nogle af de samme grundtemaer.

Noget andet der gør sig gældende for Ness’ bøger er at man meget nemt kan afsløre for meget, og dermed ødelægge læseoplevelsen, så jeg forsøger virkelig at lade være, men det er bare SÅ fedt gutter!

Plottet udspiller sig over én dag – én skæbnesvanger dag i menneskehedens historie, men også en meget lang lørdag i Adam Thorns liv. Adam er den yngste søn i en meget religiøs familie. Hvilket er et problem for Adam fordi han er homoseksuel, og hans forældre skifter imellem at ignorere det og bebrejde ham for hvem han er. Denne lørdag har Adam en masse planer og vi følger ham igennem hans dag og de svære situationer og beslutninger som lader til at forfølge ham denne dag.

Jeg elskede karakteren Angela Darlington! Til tider havde jeg lyst til at bede hende holde mund, men gennemgående syntes jeg hun var skøn. Specielt historien om Adams og hendes venskab syntes jeg var absolut fortrinligt!

Det er en smuk bog om kærlighed i alt sin enkelthed, og dens kompleksitet. Er kærlighed med betingelser virkelig kærlighed? Kan du elske nogen på trods af de er og det de gør? Det er også en bog om at give slip på de dårlige ting, men beholde dem som gør dig glad. Seriøst, den her bog har så mange af de her essensprægede udtalelser, men det er næsten ikke overvældende.

Jeg har valgt at give bogen 4.5 stjerner ud af 5. Fordi nogle afsnit i bogen forvirrede mig og jeg kunne ikke få dem til at give mening. Men resten af bogen var både smuk, stærk og sørgelig – Adam er så følsom og tilbageholdende, Angela er en darling (no pun intended) med sin ligefremhed og hendes humor, så hvordan kan man andet end at elske dem?

Tak til Patrick Ness for endnu engang at give mig tårer i øjnene og en brølende løve i maven når tingene går godt!

Frivillig ved Ungdommens Rødekors

På min facebook til denne blog har jeg tidligere nævnt at jeg er begyndt at læse højt for en palæstinensisk dreng og i torsdags læste jeg for 4. gang højt for ham, altså har jeg været der én gang i ugen i godt en måned. I dag vil jeg tale lidt mere om det her på bloggen, og så for anonymitetens skyld kalde ham Mohammed.

Jeg besluttede mig før jul for at jeg ville begynde som frivillig, og faldt snart over projektet Den Flyvende Kuffert her i Odense, som var under opstart. Pigerne bag projektet havde en masse omstændigheder imod dem, så projektet fik først sin egentlige opstart for nogle måneder siden, men det var skam ventetiden værd! Jeg har som sagt været hjemme ved Mohammed og læse højt 4 gange af Skammerens Datter, og det er simpelthen så hyggeligt. Vi læser 2 kapitler hver uge. 1) Fordi det tager faktisk ikke så længe, og 2) fordi Mohammed ikke kan sidde stille ret meget mere end det, selvom han gerne ville. Men det er hvad man kan forvente af en rask dreng på 8, og som storesøster til en lillebror kender jeg genkender jeg med lethed ansigtsudtrykket jeg-har-ikke-hørt-et-ord-du-lige-sagde-undskyld. Så to kapitler er meget passende.

Jeg slæbte uden omtanke min signerede kopi af Skammerens Datter med til vores første højtlæsningssession, og måtte med en klump i halsen se Mohammed bladre lidt (læs: meget) vildt i den, første gang han fik fat på den. Men da jeg viste ham Lene Kaaberbøls underskrift på titelsiden, gik han uden et ord fra mig i gang med at bladre musestille i den. For ”den er jo ekstra speciel så”. Jeg var ellevild.

Mohammed er en glad og snaksaglig dreng, så jeg indimellem må tysse på ham når vi sidder og læser. Men som sådan gør det mig ikke noget at han afbryder lidt, for imens han fortæller røverhistorier kan jeg drikke grøn te, som hans mor kommer ind med i spandevis – I love it. Når han bliver ivrig snakker han om hvad vi skal læse i fremtiden, for som enhver anden dreng på 8 går tiden ikke altid hurtigt nok efter hans smag. Min catchfraise er derfor også hurtigt ved at blive til ”det må vi jo se på når vi kommer dertil” (han gør faktisk sætningen færdig for mig, når jeg begynder at sige det nu hahaha). Men det er helt okay, for han er god til at lytte når vi så sidder og læser.

Da jeg var der i torsdags fortalte hans mor mig stolt at Mohammed har været på biblioteket og låne bøger, at han allerede har læst dem, og at han blev oprigtigt skuffet over at det var skærtorsdag så biblioteket var lukket. Det var så skønt at høre at læseglæden breder sig, for det er jo netop formålet med projektet!

Vi læste i torsdags kapitel 7 og 8 (dem hvor Dina sover i samme celle som Nico!), og bagefter spillede vi vendespil og Ludo inden jeg tog hjem. Hans mor laver hver uge mad til mig når jeg kommer, og jeg syntes det er så sødt og vidunderligt af hende! Torsdag spiste vi pølsehorn, Mohammed fik ketchup til og jeg fik hjemmelavet hummus. Hun insisterede også på at jeg tog pølsehorn med hjem da jeg skulle ud af døren. De er en meget gæstfri og glad familie, og det er altid lækker og spændende mad jeg får (kogte vindrueblade viklet om bulgur, kartofler og gulerødder, med yoghurt til er min favorit indtil videre).

Jeg har selvfølgelig kun erfaring med denne ene familie, men jeg kan varmt anbefale andre at deltage i projektet hvis man har lyst til at give læseglæde til et andet menneske. Mohammeds mor har også fundet en lektiehjælper til ham, for det er hendes intention at Mohammed skal have muligheden for at tage enhver dansk uddannelse han skulle drømme om. Det er i den forbindelse hun har tilmeldt ham højtlæsning og lektiehjælp, og det syntes jeg er så fedt. Jeg er rigtig glad for at kunne hjælpe og være en del af projektet og en del af Mohammeds stigende glæde til bøger.

Bogklub #3 Nod af Adrian Barnes

Til min fødselsdag sidste år fik jeg stor bunke bøger af mine veninder (de er kname skønne hele bundtet). Deriblandt lå Nod og kiggede bydende på mig og jeg glædede mig allerede til at læse på den. Jeg nåede dog ikke ret meget andet end at sætte den på hylden før den ene veninderne fra gaven taktisk nævnte at vi måske kunne læse den i vores bogklub. Ak og ve, så måtte den vente, men så kunne jeg da se frem til at dele læseglæden med de andre i det mindste.

Så nu, efter 9 måneders venten kan jeg endelig ticke boksen ”læst” ud for denne bog på Goodreads. Og jeg er fan!

Jeg har altid været vild med dystopi. Jeg bliver skræmmende godt underholdt af historier om verdens endeligt. Men lad os hellere lade være med at dvæle for meget ved den udtalelse.

Meget groft handler Nod om at mennesker fra den ene dag til den anden (bogstaveligtalt høhø) ikke længere kan sove. Kun 1 af 10.000 kan stadig sove og de har alle den samme sære drøm. Men alle andre kan ikke finde hvile og går hurtigt i mere og mere panik. For efter 6 dage uden søvn bliver man sindssyg og efter 21 dage dør man. Bogens fortæller er Paul som skriver bøger om etymologi og det er med til at gøre hans narrativ mega fedt. For han laver en masse sammenkoblinger der ikke er umiddelbart åbenlyse men giver god mening når man tænker over den. Paul kan godt sove, men hans kæreste Tanya, kan ikke. Dette er en krise som menneskeheden aldrig har set den før.

Bogen et kompromisløst og skønsløst blik på en fremtid som er så skræmmende. Den indeholder mange spændende temaer såsom videnskab og/vs. religion. Som litterat kunne jeg specielt godt lide dens vinkel på sprog og ord som en del af vores menneskelighed. Noget vi ofte glemmer at tænke over, syntes jeg! Den er en hyldest til menneskeheden, såvel som en advarsel. Slutningen giver dig lyst til at stirre ind i væg i et par timer, men det er bestemt det værd! Interessant er det også at Barnes kort tid efter udgivelsen blev diagnosticeret med kræft, og da han selv gik tilbage og læste sin egen bog, følte han at den havde skræmmende meget relevans for hans nuværende situation.

Jeg har valgt at give bogen 4 stjerner, for at give mig så meget stof til omtanke og et nyt, positivt perspektiv på min søvn! Det skidt er sgu undervurderet efter sådan en omgang.

Hurtig opsummering af vinterlæsning

Jeg kan virkelig godt lide at blogge om de bøger jeg læser, men jeg er virkelig dårlig til at være kontinuerlig i mine oplæg. Det er der flere grund til, og i vintermånederne er den der fylder mest vinterdepression. Ikke at jeg har haft en i år heldigvis!

I december 2013 fik jeg en depression, og jeg er først nu, ved at komme af med eftervirkningerne fra den grusomme oplevelse at blive så kold indvendig i månedsvis. Men én af de ting som stadig hjemsøger mig, er når det er meget mørkt udenfor, og jeg skal kæmpe meget mere for at forblive glad i hverdagen. I de perioder får jeg tanker så som ”Hvorfor overhovedet prøve?” og ”Hvad er pointen?”. Det er på ingen måde så slemt som det har været førhen, men jeg skal stadig bruge meget mere energi på at stå op, og føre en normal hverdag i de måneder, end resten af året. Men jeg får det bedre år til år og hvem ved, måske bliver vinteren 2017 året hvor jeg blogger hele vinteren med et smil på læben ❤

Men det er stadig super synd, for jeg har læst nogle mega fede bøger jeg gerne ville have delt nogle tanker omkring, så her får I lige en lynopsummering af udvalgte titler jeg har læst siden november:

Rød Dronning af Victoria Aveyard – jeg må indrømme at jeg blev vanvittig skuffet over den her bog… Jeg følte ikke den var konsistent i sit univers (de har ikke telefoner, men de har kameraer?). Havde elektricitet været noget ukendt for dem, tror jeg det havde været federe at de var så overvældede over hendes kræfter. Udover det mindede den mig bare ret meget om Divergent af Veronica Roth, som heller ikke sagde mig særlig meget. Og jeg syntes den var meget forudsigelig (så det der ”vilde plottwist” til sidst havde jeg regnet ud så snart hun ankom til slottet). Så det blev kun til 1 stjerne fordi jeg blev så skuffet.

Hannibal Lector serien af Thomas Harris – denne serie består af 4 bind og jeg blev overrasket over hvor godt adapteret til film den er. Der var ikke ret mange detaljer som ikke nåede op på skærmen. Så hvis man har set filmene for nylig er de dog desværre lidt kedelige. En sjov detalje er at Hannibal i bogen har 6 fingre på den ene hånd. Jeg gav dem alle 3-4 stjerner.

Tyvenes Marked af Jan Guillou – det her var én af de bøger jeg havde med til Bog Forum i november hvor Jan Guillou signerede bøger, og jeg fik hans autograf. Jeg må dog bekende at jeg ikke havde læst den før jeg mødte ham, men jeg blev bestemt ikke skuffet! Før Bog Forum valgte jeg at genlæse en af mine ynglings bøger Ondskab og det var nok også den eneste grund til at flere af bipersonerne i Tyvenes Marked fik en klokke til at ringe et sted. For Erik og Pierre er begge med! Det var et fabelagtigt gensyn, og selvom Tyvenes Marked er klassificeret som en krimi, var der ingen mord, men det gjorde den bestemt ikke kedelig.

Mit vilde år: to dage gift, fem dage single (Eng: Wild oats project) af Robin Rinaldi – jeg ved ikke hvor mange af jer der har hørt om den her bog, men jeg havde læst om den et par gange på diverse medier og var altså lidt nysgerrig. Det er en sand historie skrevet af Robin om Robin og hendes liv i et barnløst forhold. Da hendes mand igennem 18 år bliver steriliseret, får det en lang række konsekvenser for deres ægteskab. Blandt andet beslutter Robin sig for at hvis hun virkelig skal blive gammel uden børn, vil hun som minimum have haft mere en 3-4 sexpartnere i sit liv. Derfor får hendes mand og hende et åbent forhold og bogen beskriver hendes seksuelle oplevelser og livet i et åbent forhold, og den tillid det kræver. Det er en næsten grænseoverskridende ærlig fortælling, og selvom jeg hverken gik ind for hendes måde at håndtere sin problemer på eller hendes livsstil, så har jeg stadig meget respekt for Robin Rinaldi og hendes bog. Jeg har givet bogen 4 stjerner for mod og ærlighed.

Hvor taler du flot dansk af Abdel Aziz Mahmoud – Jeg så Abdel på Bog Forum hvor han netop var for at snakke om denne bog, og de problemstillinger som den omhandler. Jeg fandt ham både inspirerende og sej og havde jeg haft pengene havde jeg også købt bogen på stedet, men livet på SU er ikke altid så nemt. Så da jeg fandt den som lydbog på Mofibo måtte jeg jo lige vide hvad Abdel ellers havde at sige. Og jeg kan kun sige én ting om den her bog: den er SÅ vigtig. Alle burde læse den. Jeg kan blive så arrig af hvide, privilegerede røvhuller som er uden tanke for hvad deres ord gør ved andre. Hvis vi betragter racisme som noget der kommer i ”grader” så er ’velment racisme’ næsten det værste. ”Jeg tager hensyn til dig, er jeg ikke god”… Nej behandl mennesker med respekt uanset deres hudfarve, og reager i en given situation præcis som du ville i enhver anden situation hvor du står overfor et andet menneske. Udtalelser som ”hvor taler du flot dansk” (sagt af Bertel Haarder til Abdel i radioen) er så ignorant og dumt sagt når manden er vokset op i Middelfart. Ja der er kulturforskelle, men hvorfor skal det stoppe os i en smuk sameksistens? Noget af mit ynglings mad er Tikka Masala og sushi som bestemt ikke er særlig dansk. Kaffe er fra Etiopien for filan. Jeg har givet bogen 5 stjerner fordi den stemmer så meget overens med min egne holdninger og den er vanvittig aktuel i den verden vi lever i lige nu.

Howl’s Moving Castle af Diana Wynne Jones – jeg elsker tegnefilmen af Hayao Miazaki og jeg har længe haft bogen stående på min reol, så nu skulle det være. Den er er et moderne eventyr og helt vildt sød. Jeg var specielt helt vild med starten hvor den tog udgangspunkt i eventyrregler og hvordan karaktererne bryder med dem. Vores hovedperson er den ældste af tre døtre, og hun mener derfor ikke at have et særlig interessant liv i vente fordi ”alle ved at hvis 3 søskende drager ud, er det altid den ældste der fejler først”. Den var anderledes end filmen, og ikke altid til det bedre, men jeg nød den stadig uendelig meget. Jeg har givet den 5 stjerner på goodreads, for man kan ikke give den 4.5 og den fortjente mere end 4!

Det her var bare nogle af de bøger jeg har læst siden november selvfølgelig, men ellers blev det her et meget langt blogindlæg.

Nu er det endelig vejr til nye eventyr! Glædelig forår alle sammen ❤

Bog Forum

Torsdag den 10. november drog jeg til hovedstaden for at overnatte hos min søde veninde Janni, fordi vi havde besluttet os for at tage til Bog Forum fredag morgen sammen. Vi fik aftenen til at gå med at gennemgå programmet og skrive ned hvad vi hver især ønskede at se i løbet af weekenden. Fredag morgen forløb i forventningens glæde og vi væltede glade ind af døren ved Bella Centeret i København. Det var første gang vi var af sted begge to, så vi havde ingen idé om hvad vi skulle forvente.

Skuffede blev vi i hvert fald ikke!

Fredagen forløb stille og roligt hvor vi gik rundt og kiggede på alle standene og mentalt kærtegnede de bøger vi ønskede os (så vi har befamlet en del uskyldige bøger i den weekend…). Jeg var til et oplæg om 5 klassiske debutantfejl hos nye forfattere ved Skriveværkstedet. De var meget basic men nogen gange er det okay at blive mindet om disse ting, så jeg tog en flyer med hjem til at minde mig om det Heidi Korsgaard fortalte i sit oplæg.

Derefter fik jeg mødt Nanna Foss og fik signeret mit eksemplar af Leoniderne! Nanna var super sød og jeg glæder mig til at læse det kommende bind 3 i Spektrum serien.

2016-11-11-23-14-46

Vi var også forbi Hvid Scene og høre Patrick Ness snakke om Monster og jeg kan slet ikke komme mig over hvor nede på jorden og behagelig Patrick Ness var i virkeligheden. Jeg har igennem længere tid fulgt ham på Instagram og hygget mig over det faktum at han deler utroligt mange billeder af sin kat (som lige har haft forstoppelse, det lille pus). Kald mig bare sær, men jeg elsker når kendte mennesker er afslappede (og jeg kan anbefale hans IG til alle der trænger til et smil i løbet af dagen).

2016-11-11-15-37-11

Senere så vi Abdel Aziz Mahmoud snakke om sin aktuelle bog Hvor taler du flot dansk som omhandler den gængse indvandrer og integration. Det var et både morsomt og inspirerende liveinterview om nogle meget samfundsrelevante emner, og jeg vil helt klart glæde mig til at læse hans bog!

Jeg så også Lars Mikkelsen derude i løbet af dagen. Jeg har ikke set hans navn på programmet så han må have været der af private grunde. Ikke desto mindre var det meget svært for mig ikke at gå hen og kramme ham. Manden er en samfundsskat, og jeg elsker hans stemme ❤ Men det tror jeg havde været lidt svært at forklare ham, så jeg dyede mig og gik et andet sted hen.

 

Lørdag var en super travl dag! Fredag ankom min veninde Lisbeth også og vi havde alle vidt forskellige planer for hvad vi ville se i løbet af lørdagen, og der blev taget nogle hårde prioriteringsvalg, fordi der var så meget godt der lå samtidigt. Jeg valgte for eksempel at undvære at se Lene Kaaberbøl fordi jeg har mødt hende før, og hun var der udelukkende for at signerer og ikke snakke.

Vi var kommet lidt sent ud af fjerene og køen til at komme af med overtøj tog længere tid end forventet så vi nåede kun lige at skimte Dennis Jürgensen hen over hovedet på en masse mennesker og det samme med Milena Penkowa. Derefter fik vi alle signeret vores bøger af Patrick Ness, som vi ikke havde nået at få gjort dagen før. Mine veninder havde begge måtte købe en signeret udgave af hans bog, men ønskede samtidigt også begge at få deres eget navn skrevet ind i bogen, så vi stod alle 3 i kø. Han tog det ved godt mod og signerede Lisbeths ”Who made me sign my name twice” haha!

2016-11-12-21-33-33

Derefter var jeg ovre og se Sebastian Klein snakke om hans bog Fra min faders skygge som har været temmelig meget i medierne. Det viste sig at medierne har været lige lovlig hurtigere til at dømme en bog på dens omslag, for titlen faktisk var ment som en joke. Dog er bogen stadig alvorlig og Sebastian har forsøgt at give et retvisende billede af sin far som menneske. Den lyder som en emotionel oplevelse og jeg håber at jeg på et tidspunkt kan komme til at læse den.

Hella Joof har lige udgivet en bog hun kalder Papmachéreglen og hun skulle liveinterviewes på Gyldendals Tranescenen. Men vedkommende som skulle stå for interviewet fik dobbeltbooket sig selv, så Hella besluttede at stille op alene og fortælle om et par af reglerne fra hendes charmerende lille bog. Jeg er ikke ked af at indrømme at jeg græd af grin før de 20 minutter var gået, den kvinde er simpelthen fantastisk! Hun har så meget livsglæde og hvis der er noget jeg ærgrer mig over efter denne weekend, så er det at jeg ikke købte hendes bog og fik en krusedulle af hende. Men pengepungen havde mig i sin magt og der var så mange andre bøger jeg havde besluttet mig for at købe.

Lørdag blev også dagen hvor jeg fik signeret min kopi af Ondskaben som jeg i fordums tid har læst i folkeskolen og knuselsket lige siden. Det var derfor et stort øjeblik for mig at kunne trykke mit signerede eksemplar ind til mig, og læse videre hvor jeg var kommet til (genlæser den for nostalgien).

Da jeg er kæreste med en islænding har jeg en hvis interesse i den nordliggende ø og jeg besluttede derfor også at tage forbi interviewet med Yrsa Sigurdardottir som gæstede Bog Forummet om lørdagen. Hun blev interviewet af Ida Wohlert og Sara Blædel, som tydeligvis var en kæmpe fan af Yrsa. Selv gør jeg mig ikke så meget i krimi genren, og da de desværre ikke havde nogle islandske kopier med af bogen, blev det heller ikke til et køb for mit vedkommende.

Jeg fik også købt og signeret Ravnens Hvisken af Malene Sølvsten. Jeg har ganske vidst allerede læst og anmeldt den, men jeg elsker dansk fantasy og vil gerne støtte op om det når nu hun kommer med flere bøger! Dog spurgte hun ind til hvem af karaktererne jeg bedst kunne lide og spørgsmålet tog mig lidt på en mental sengekant (laaaaaaaang dag) så jeg sagde bare det første navn jeg kunne komme i tanker om og jeg kunne se at hun ikke helt forstod mit valg… Lidt pinligt, når jeg nu lige har læst den og så ikke kan huske karakternes navn haha.

Jeg var også inde og høre Lene Dybdahl fortælle om hendes nye fantasy serie ved navn Skyriel. Da det foregik på børnescenen (og i kraft deraf var temmelig pædagogisk) følte jeg ikke helt den store begejstring for at få læst bogen hurtigst muligt, men målgruppen var tydeligvis ikke møntet på os ”ældre børn”. Ikke desto mindre står den på min venindes reol og jeg agter at stjæle den næste gang jeg har en rolig stund. Den kunne måske være en god read-a-thon bog? Hmm.

Lørdag var simpelthen spækket med oplevelser, og aldrig har jeg været så ked af ikke kunne klone mig selv og se alting.

 

Søndag var lidt mere afdæmpet og i et stille og roligt tempo.

Vi ville gerne have set Ole Henriksen, men valgte at sove lidt længere og komme senere. Jeg så ham dog alligevel flere gange i løbet af dagen. Den skjorte var ikke til at overse!

Derudover fik jeg købt og signeret et eksemplar af Vejen til Panteon af Boris Hansen som så en smule fortvivlet ud da jeg fortalte at jeg glædede mig til at læse den og havde hørt gode ting om den. Han spurgte en forsigtigt om jeg var en bog blogger og han blev en anelse mere hvid i ansigtet da jeg sagde ja haha. Jeg er sikker på han ikke har noget at være så bekymret for, men hvis jeg stod i hans position (krydser fingrer for det sker en dag) så havde jeg det nok på samme måde. Bog bloggere kan være hårde kritikere.

Derefter så jeg Lisbeth Zornig og Michael Lindholm snakke om deres nye bog Bundfald på Hvid Scene. Bogen tager udgangspunkt i virkelige hændelser men formidlet som skønlitteratur. Generelt var Lisbeth og Michael så inspirerende at høre på at jeg er ret sikker på jeg skal have læst den bog snart. Jeg har fundet den på mofibo selvom det pinte mig ikke at kunne købte et fysisk eksemplar med en signering af forfatterne. Suk!

Vi var også forbi og høre Anders Fogh Rasmussen snakke om hans nye bog Viljen til at lede som handler om at han mener USA bør fremstå som en slags verdenspoliti. Det vil jeg nu mene at de allerede gør for meget til min smag, men vi kan jo ikke alle være enige! Det lød dog ikke som om Hr Fogh havde særlig meget held med at få Donald Trump i tale, så nu må vi hvordan det går.

Vi afsluttede søndagen med at se et liveinterview hvor Anders Lund Madsen interviewede Julia Lahme og Geo, vedrørende bogen Før jeg forsvinder af Paul Kalanithi. Det blev et interview om deres forhold til døden og til at være pårørende til folk som kæmper for at overleve. Det var i mine øjne en fantastisk afslutning fordi hver gang de blev lidt for triste eller meningsfulde, sørgede Anders Lund Madsen lige for at løfte stemningen og holde humøret oppe.

2016-11-13-16-02-28

Alt i alt var det en virkelig dejlig weekend og jeg kommer tilbage efter mere næste år!