Bog Forum

Torsdag den 10. november drog jeg til hovedstaden for at overnatte hos min søde veninde Janni, fordi vi havde besluttet os for at tage til Bog Forum fredag morgen sammen. Vi fik aftenen til at gå med at gennemgå programmet og skrive ned hvad vi hver især ønskede at se i løbet af weekenden. Fredag morgen forløb i forventningens glæde og vi væltede glade ind af døren ved Bella Centeret i København. Det var første gang vi var af sted begge to, så vi havde ingen idé om hvad vi skulle forvente.

Skuffede blev vi i hvert fald ikke!

Fredagen forløb stille og roligt hvor vi gik rundt og kiggede på alle standene og mentalt kærtegnede de bøger vi ønskede os (så vi har befamlet en del uskyldige bøger i den weekend…). Jeg var til et oplæg om 5 klassiske debutantfejl hos nye forfattere ved Skriveværkstedet. De var meget basic men nogen gange er det okay at blive mindet om disse ting, så jeg tog en flyer med hjem til at minde mig om det Heidi Korsgaard fortalte i sit oplæg.

Derefter fik jeg mødt Nanna Foss og fik signeret mit eksemplar af Leoniderne! Nanna var super sød og jeg glæder mig til at læse det kommende bind 3 i Spektrum serien.

Vi var også forbi Hvid Scene og høre Patrick Ness snakke om Monster og jeg kan slet ikke komme mig over hvor nede på jorden og behagelig Patrick Ness var i virkeligheden. Jeg har igennem længere tid fulgt ham på Instagram og hygget mig over det faktum at han deler utroligt mange billeder af sin kat (som lige har haft forstoppelse, det lille pus). Kald mig bare sær, men jeg elsker når kendte mennesker er afslappede (og jeg kan anbefale hans IG til alle der trænger til et smil i løbet af dagen).

Senere så vi Abdel Aziz Mahmoud snakke om sin aktuelle bog Hvor taler du flot dansk som omhandler den gængse indvandrer og integration. Det var et både morsomt og inspirerende liveinterview om nogle meget samfundsrelevante emner, og jeg vil helt klart glæde mig til at læse hans bog!

Jeg så også Lars Mikkelsen derude i løbet af dagen. Jeg har ikke set hans navn på programmet så han må have været der af private grunde. Ikke desto mindre var det meget svært for mig ikke at gå hen og kramme ham. Manden er en samfundsskat, og jeg elsker hans stemme ❤ Men det tror jeg havde været lidt svært at forklare ham, så jeg dyede mig og gik et andet sted hen.

 

Lørdag var en super travl dag! Fredag ankom min veninde Lisbeth også og vi havde alle vidt forskellige planer for hvad vi ville se i løbet af lørdagen, og der blev taget nogle hårde prioriteringsvalg, fordi der var så meget godt der lå samtidigt. Jeg valgte for eksempel at undvære at se Lene Kaaberbøl fordi jeg har mødt hende før, og hun var der udelukkende for at signerer og ikke snakke.

Vi var kommet lidt sent ud af fjerene og køen til at komme af med overtøj tog længere tid end forventet så vi nåede kun lige at skimte Dennis Jürgensen hen over hovedet på en masse mennesker og det samme med Milena Penkowa. Derefter fik vi alle signeret vores bøger af Patrick Ness, som vi ikke havde nået at få gjort dagen før. Mine veninder havde begge måtte købe en signeret udgave af hans bog, men ønskede samtidigt også begge at få deres eget navn skrevet ind i bogen, så vi stod alle 3 i kø. Han tog det ved godt mod og signerede Lisbeths ”Who made me sign my name twice” haha!

Derefter var jeg ovre og se Sebastian Klein snakke om hans bog Fra min faders skygge som har været temmelig meget i medierne. Det viste sig at medierne har været lige lovlig hurtigere til at dømme en bog på dens omslag, for titlen faktisk var ment som en joke. Dog er bogen stadig alvorlig og Sebastian har forsøgt at give et retvisende billede af sin far som menneske. Den lyder som en emotionel oplevelse og jeg håber at jeg på et tidspunkt kan komme til at læse den.

Hella Joof har lige udgivet en bog hun kalder Papmachéreglen og hun skulle liveinterviewes på Gyldendals Tranescenen. Men vedkommende som skulle stå for interviewet fik dobbeltbooket sig selv, så Hella besluttede at stille op alene og fortælle om et par af reglerne fra hendes charmerende lille bog. Jeg er ikke ked af at indrømme at jeg græd af grin før de 20 minutter var gået, den kvinde er simpelthen fantastisk! Hun har så meget livsglæde og hvis der er noget jeg ærgrer mig over efter denne weekend, så er det at jeg ikke købte hendes bog og fik en krusedulle af hende. Men pengepungen havde mig i sin magt og der var så mange andre bøger jeg havde besluttet mig for at købe.

Lørdag blev også dagen hvor jeg fik signeret min kopi af Ondskaben som jeg i fordums tid har læst i folkeskolen og knuselsket lige siden. Det var derfor et stort øjeblik for mig at kunne trykke mit signerede eksemplar ind til mig, og læse videre hvor jeg var kommet til (genlæser den for nostalgien).

Da jeg er kæreste med en islænding har jeg en hvis interesse i den nordliggende ø og jeg besluttede derfor også at tage forbi interviewet med Yrsa Sigurdardottir som gæstede Bog Forummet om lørdagen. Hun blev interviewet af Ida Wohlert og Sara Blædel, som tydeligvis var en kæmpe fan af Yrsa. Selv gør jeg mig ikke så meget i krimi genren, og da de desværre ikke havde nogle islandske kopier med af bogen, blev det heller ikke til et køb for mit vedkommende.

Jeg fik også købt og signeret Ravnens Hvisken af Malene Sølvsten. Jeg har ganske vidst allerede læst og anmeldt den, men jeg elsker dansk fantasy og vil gerne støtte op om det når nu hun kommer med flere bøger! Dog spurgte hun ind til hvem af karaktererne jeg bedst kunne lide og spørgsmålet tog mig lidt på en mental sengekant (laaaaaaaang dag) så jeg sagde bare det første navn jeg kunne komme i tanker om og jeg kunne se at hun ikke helt forstod mit valg… Lidt pinligt, når jeg nu lige har læst den og så ikke kan huske karakternes navn haha.

Jeg var også inde og høre Lene Dybdahl fortælle om hendes nye fantasy serie ved navn Skyriel. Da det foregik på børnescenen (og i kraft deraf var temmelig pædagogisk) følte jeg ikke helt den store begejstring for at få læst bogen hurtigst muligt, men målgruppen var tydeligvis ikke møntet på os ”ældre børn”. Ikke desto mindre står den på min venindes reol og jeg agter at stjæle den næste gang jeg har en rolig stund. Den kunne måske være en god read-a-thon bog? Hmm.

Lørdag var simpelthen spækket med oplevelser, og aldrig har jeg været så ked af ikke kunne klone mig selv og se alting.

 

Søndag var lidt mere afdæmpet og i et stille og roligt tempo.

Vi ville gerne have set Ole Henriksen, men valgte at sove lidt længere og komme senere. Jeg så ham dog alligevel flere gange i løbet af dagen. Den skjorte var ikke til at overse!

Derudover fik jeg købt og signeret et eksemplar af Vejen til Panteon af Boris Hansen som så en smule fortvivlet ud da jeg fortalte at jeg glædede mig til at læse den og havde hørt gode ting om den. Han spurgte en forsigtigt om jeg var en bog blogger og han blev en anelse mere hvid i ansigtet da jeg sagde ja haha. Jeg er sikker på han ikke har noget at være så bekymret for, men hvis jeg stod i hans position (krydser fingrer for det sker en dag) så havde jeg det nok på samme måde. Bog bloggere kan være hårde kritikere.

Derefter så jeg Lisbeth Zornig og Michael Lindholm snakke om deres nye bog Bundfald på Hvid Scene. Bogen tager udgangspunkt i virkelige hændelser men formidlet som skønlitteratur. Generelt var Lisbeth og Michael så inspirerende at høre på at jeg er ret sikker på jeg skal have læst den bog snart. Jeg har fundet den på mofibo selvom det pinte mig ikke at kunne købte et fysisk eksemplar med en signering af forfatterne. Suk!

Vi var også forbi og høre Anders Fogh Rasmussen snakke om hans nye bog Viljen til at lede som handler om at han mener USA bør fremstå som en slags verdenspoliti. Det vil jeg nu mene at de allerede gør for meget til min smag, men vi kan jo ikke alle være enige! Det lød dog ikke som om Hr Fogh havde særlig meget held med at få Donald Trump i tale, så nu må vi hvordan det går.

Vi afsluttede søndagen med at se et liveinterview hvor Anders Lund Madsen interviewede Julia Lahme og Geo, vedrørende bogen Før jeg forsvinder af Paul Kalanithi. Det blev et interview om deres forhold til døden og til at være pårørende til folk som kæmper for at overleve. Det var i mine øjne en fantastisk afslutning fordi hver gang de blev lidt for triste eller meningsfulde, sørgede Anders Lund Madsen lige for at løfte stemningen og holde humøret oppe.

Alt i alt var det en virkelig dejlig weekend og jeg kommer tilbage efter mere næste år!

Anmeldelse af Career of Evil af Robert Galbraith

Vi ved vel efterhånden alle sammen at Robert Galbraith er et pseudonym for J.K. Rowling. Og hvis I ikke allerede vidste det, så ved I det i hvert fald nu. Rowling blev afsløret som den rigtige forfatter allerede inden første udgivelse i serien, ved et uheld igennem forlaget. Oh well! Og jeg må med skam indrømme at hendes navn på forsiden (også selvom det var med småt i bunden) var medløber til at jeg købte den første bog. Desværre var det ikke en vildt sindsoprivende oplevelse, og jeg blev ret skuffet. Jeg følte den var temmelig overfladisk i forhold til karaktererne og selvom mysteriet var godt, kunne jeg ikke lade være med at blive lidt forvirret over slutningen – og ikke på den gode måde. Så det blev kun til 3 stjerner til Gøgens Kalden. Men Silkeormen og nu Ondskabens Høst har jeg eeeeeeelsket. Med hver bog får vi mere og mere at vide om hovedpersonerne, som er spændende og interagerer vidunderligt.

Silkeormen handlede om forlagsverdenen og hvor ”brutal” den kan være (nu er det jo en krimi, så her gælder det både bogstaveligtalt såvel som overført betydning) og afspejlede i den grad nogle af Rowlings egne opleveler, og hun har selv kommenteret at det er en af de mest personlige bøger hun nogensinde har skrevet. Bøgerne handler alle om privatdetektiven Cormoran Strike og hans assistent Robin Ellacot. Bog 3, Ondskabens Høst, starter med at et kvinde ben bliver leveret til deres kontor (på Danmarksgade – undskyld men det er simpelthen én af mine ynglings detaljer!) og er adresseret til Robin. Ud over den forfærdelige vished om at en kvinde er omkommet for at skræmme Strike, er han også særdeles bekymret over det faktum at pakken blev sendt til Robin. Strike har dog en idé om hvem der står bag, og faktisk har han 4 mulige mistænkte. Der er et par kapitler som fortælles fra skurkens synspunkt og de er perfekte med hensyn til at afsløre et par detaljer om ham uden at du på noget tidspunkt kan regne ud hvem han er. Jeg sad hele vejen igennem bogen og var i vildrede om hvem jeg troede det måtte være, ja sågar om det overhovedet ville vise sig at være nogen af dem! Det var først på de sidste 50 sider at jeg kunne regne ud hvem det var, og jeg lavede et decideret udråb da det blev afsløret. I did not see it coming! Pisse fedt og jeg ser mega meget frem til næste bog.

I efterordet til Career of Evil eller Ondskabens Høst, som den hedder på dansk, skrev hun at dette nok er den bog hun har nydt mest at skrive i hele sin karriere. Hun har brugt en masse citater fra Blue Oyster Cult i bogen, blandt andet som overskifter til kapitlerne, og deres musik var fantastisk stemningsfuldt at bruge som baggrundsstøj.

I et interview blev Rowling spurgt hvorfor hun havde valgt at skrive under et pseudonym, og hun svarede således; ”To begin with I was yearning to go back to the beginning of a writing career in this new genre, to work without hype or expectation and to receive totally unvarnished feedback. It was a fantastic experience and I only wish it could have gone on a little longer than it did. I was grateful at the time for all the feedback from publishers and readers, and for some great reviews. Being Robert Galbraith was all about the work, which is my favourite part of being a writer. Now my cover has been blown, I plan to continue to write as Robert to keep the distinction from other writing and because I rather enjoy having another persona.” Jeg er muligvis forudindtaget, for jeg elsker den her kvinde, men hold kæft hvor er det fedt. Som jeg skrev i starten læste jeg netop bøgerne fordi det var hende som havde skrevet dem, hvilket hun egentlig helst havde set sig fri for, men jeg er ikke i tvivl om at jeg ville have nydt de her bøger uanset hvad, og jeg ser frem til flere bøger i fremtiden.

5 stjerner til Career of Evil som tak for en fed oplevelse! Jeg kan varmt anbefale alle der nyder krimier og mysterier at give sig i kast med denne serie! Så kan vi sammen sidde og vente spændt på den næste (hun har indtil videre udgivet én om året, så ventetiden er ikke så ulidelig som nogle andre forfattere).